Du kan samle alle dine bedste minder på ét sted
Én ting, der virkelig skaber personlighed i indretningen, er billeder af de mennesker, du omgiver dig med; dem der betyder noget for dig.
Familiebilleder, ferieminder, skolefotos og andre fine fortællinger om dig, din familie og dine venner skal op på væggen, hvis du vil fuldende den personlige indretning. Ikke nok med at dine gæster kan se, hvad der virkelig betyder noget for dig; du vil også opleve, at alle de gode minder bliver stærkere, når først de hænger på væggen.
Er en personlig billedvæg ikke noget for dig, er der heldigvis flere andre mulighed for at bringe minderne til live. Vi har taget et kig på tre forskellige metoder, du kan bruge til at gøre dit hjem mere personligt.
Less is more
Det sublime ligger i detaljerne, og det kræver ikke mere end et par enkelte billeder at tilføre en personlig fortælling til dit hjem. Har du en hylde eller en bogreol, kan du skabe liv, luft og gode minder ved at placere et enkelt billede i en klassisk ramme, der viser et glimt af en skøn oplevelse, du har haft, eller et portræt af én, du har kær. Det lyder enkelt, men det virker.
En billedvæg med personlige fortællinger
En stor, hvid og kedelig væg skaber ikke ligefrem blikfang og smil i hverdagen, og det bliver hurtigt dyrt, hvis du skal hænge unik kunst på alle vægge i hjemmet. Tag i stedet et kig på de mange billeder, som du med sikkerhed har liggende på computeren eller din mobiltelefon, og vælg alle dem ud, der gør dig glad; de gode øjebliksbilleder som bringer et smil frem på læberne.
De mange billeder kan du enten fremkalde én og én, ramme dem ind hver for sig og hænge dem op i et smukt virvar af gode oplevelser i forskellige størrelser. Ønsker du et mere enkelt udtryk, kan du samle billederne i en collage og printe ét stort billede, der kan hænge på væggen.
Saml minderne i en fotobog
Med fotobøger er der endda den ekstra detalje, at du kan sætte tekst på billederne. Enten for at skrive hvor og hvornår billedet er taget eller for at fortælle en lille historie, du måske ellers ville glemme. Sange, taler og lignende kan også scannes ind, så du samler alt det gode fra en begivenhed på ét sted.
Lad bogen ligge fremme på sofabordet, så I husker at kigge i den, eller lad den ligge opslået på reolen med dit yndlingsbillede forrest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.