Danskere, der vil forstå forskellene, kan eksempelvis se på strømapp.no, der samler information om norske elselskaber og gør det muligt at få et indtryk af, hvordan markedet er bygget op.

På begge sider af Skagerrak er princippet grundlæggende det samme: Strømmen transporteres gennem et fælles elnet, mens forbrugeren selv kan vælge, hvilket elselskab der skal levere aftalen.

Alligevel er der betydelige forskelle på både elproduktion, priser og de aftaler, der tilbydes.

Norge har fem prisområder – Danmark har to

En af de tydeligste forskelle er opdelingen af landene i forskellige prisområder.

Danmark er opdelt i to elprisområder: Vestdanmark og Østdanmark, ofte betegnet DK1 og DK2.

Norge er derimod opdelt i fem prisområder: NO1, NO2, NO3, NO4 og NO5.

Det betyder, at norske forbrugere i forskellige dele af landet kan opleve store forskelle i markedsprisen på elektricitet. En familie i det sydlige Norge kan derfor betale en anden spotpris end en familie længere mod nord.

Det samme princip findes i Danmark, hvor priserne øst og vest for Storebælt ikke altid er identiske, men den norske geografi gør forskellene mere markante.

Store afstande, begrænset kapacitet i elnettet og forskelle i den lokale produktion betyder, at elektricitet ikke altid uden videre kan transporteres fra den ene del af Norge til den anden.

Vandkraft fylder langt mere i Norge

Den måske mest kendte forskel på dansk og norsk energiproduktion er vandkraften.

Norge har gennem mange år udnyttet landets fjelde, søer og store vandressourcer til produktion af elektricitet. Vandkraften giver mulighed for at lagre energi i reservoirer og producere strøm, når der er behov for det.

I Danmark spiller vindkraft i stedet en langt større rolle.

På blæsende dage kan danske vindmøller producere store mængder strøm, mens produktionen naturligt falder, når vinden lægger sig.

Det betyder, at vejret har betydning for elprisen i begge lande – bare på forskellige måder.

For danske elforbrugere kan en meget blæsende dag være med til at presse markedsprisen ned. I Norge kan nedbør, snesmeltning og niveauet i vandmagasinerne være blandt de forhold, der påvirker forventningerne til produktionen.

Men hverken Danmark eller Norge fungerer som isolerede energimarkeder.

Danmark og Norge handler strøm med hinanden

De nordiske elmarkeder er tæt forbundne.

Når der er overskud af strøm i ét område, kan elektriciteten transporteres til andre områder, hvis der er kapacitet i forbindelserne.

Det kan eksempelvis betyde, at dansk vindstrøm bevæger sig mod Norge, mens norsk vandkraft på andre tidspunkter kan sendes mod Danmark.

Samtidig er begge lande forbundet med andre europæiske energimarkeder.

Derfor kan udviklingen i eksempelvis Sverige, Tyskland, Holland eller Storbritannien også få betydning for priserne i Norden.

For forbrugerne betyder det, at elprisen ikke alene bestemmes af, hvor meget strøm der produceres i ens eget land.

Elektricitet er i stigende grad en handelsvare på tværs af landegrænser.

Spotpris fylder meget på begge markeder

Både i Norge og Danmark er spotbaserede elaftaler blevet almindelige.

Princippet er enkelt: Kunden betaler en pris, der følger engrosmarkedet for elektricitet, ofte time for time, hvorefter elselskabet kan lægge forskellige tillæg og abonnementer oveni.

Det gør samtidig sammenligningen mellem elselskaber mere kompliceret.

Selv hvis to selskaber følger præcis den samme spotpris, er den endelige regning ikke nødvendigvis den samme.

Det ene selskab kan eksempelvis have et månedligt abonnement og et meget lille pristillæg pr. kilowatt-time.

Et andet kan undlade abonnementet, men til gengæld opkræve et højere tillæg til strømprisen.

Hvilken løsning der er billigst, afhænger derfor blandt andet af husstandens forbrug.

Det billigste elselskab er ikke nødvendigvis det samme for alle

En familie i et parcelhus kan have et væsentligt større strømforbrug end en enlig i en lejlighed.

Det gælder i Danmark, men især i Norge kan forskellene være store, fordi elektricitet i høj grad også anvendes til opvarmning af boliger.

Et lille tillæg pr. kilowatt-time kan derfor få større betydning i en norsk husstand med et højt årsforbrug.

Omvendt kan et fast månedligt abonnement fylde relativt meget for en husstand med et lavt strømforbrug.

Det er også en af grundene til, at det kan være misvisende udelukkende at kigge på den pris eller rabat, et elselskab fremhæver i sin markedsføring.

Det er den samlede pris over tid, der er interessant.

Elregningen består af mere end selve strømmen

En anden lighed mellem Norge og Danmark er, at selve elaftalen kun udgør en del af den samlede elregning.

Forbrugeren skal også betale for at få elektriciteten transporteret gennem elnettet.

Derudover kommer forskellige offentlige tariffer og afgifter.

Forbrugeren kan frit vælge mellem en række elselskaber, mens det lokale netselskab følger adressen og infrastrukturen i området.

Det betyder, at et skifte fra ét elselskab til et andet ikke ændrer de kabler, der leverer strømmen til huset.

Strømmen kommer gennem det samme elnet. Det er de kommercielle betingelser for levering af elektriciteten, der ændrer sig.

Nordmænd bruger generelt strøm på en anden måde

Klima og boligopvarmning betyder, at strøm spiller en lidt anden rolle i mange norske hjem.

Elektrisk opvarmning er udbredt, og i vinterperioden kan elforbruget derfor stige kraftigt.

Det gør norske forbrugere særligt opmærksomme på strømprisen, når temperaturen falder.

I Danmark er mange husstande i stedet tilsluttet fjernvarme eller anvender andre former for opvarmning.

Men elektrificeringen er også tydelig herhjemme.

Varmepumper og elbiler betyder, at stadig flere danske familier får en større del af deres samlede energiforbrug placeret på elregningen.

Dermed bliver spørgsmålet om, hvornår man bruger strømmen, også mere relevant i Danmark.

Elbilen gør timeprisen interessant

Norge har været tidligt ude med elbiler, og erfaringerne derfra viser tydeligt, hvordan strømforbruget i hjemmet kan ændre karakter.

Hvis bilen kan oplades om natten eller i timer med lave elpriser, kan forbrugeren flytte en betydelig del af strømforbruget væk fra de dyreste timer.

Det samme gælder efterhånden for danske elbilister.

Moderne ladestandere og apps kan ofte automatisk planlægge opladningen efter strømprisen.

Også vaskemaskiner, opvaskemaskiner og varmepumper kan i nogen grad styres efter priserne.

Dermed bliver timeprisen mere end bare en kurve i en app. Den kan få konkret betydning for husholdningsbudgettet.

Flere valgmuligheder stiller større krav til forbrugerne

Frie elmarkeder giver forbrugerne mulighed for selv at vælge leverandør, men de betyder også, at man selv skal forsøge at gennemskue de forskellige tilbud.

Og det er ikke altid enkelt.

Elselskaber kan konkurrere på spotpristillæg, abonnementer, rabatter, introduktionsperioder, apps og forskellige tillægsydelser.

Nogle aftaler er forholdsvis enkle, mens andre kræver, at kunden læser vilkårene grundigt for at forstå den reelle pris.

Det gælder på det danske marked, og det samme billede går igen i Norge.

En lav pris de første måneder siger eksempelvis ikke nødvendigvis noget om, hvad aftalen kommer til at koste på længere sigt.

Norge viser, hvor vigtig geografien kan blive

Det norske marked illustrerer også et problem, som kan blive stadig mere aktuelt i takt med elektrificeringen af samfundet.

Det er ikke nok at producere store mængder billig strøm. Elektriciteten skal også kunne transporteres til de steder, hvor den skal bruges.

Hvis elnettet mellem to områder ikke har tilstrækkelig kapacitet, kan der opstå betydelige prisforskelle, selv inden for det samme land.

Norge har oplevet dette meget tydeligt med sine fem prisområder.

Danmark har en enklere geografi og kun to prisområder, men også her spiller forbindelserne mellem landsdelene og til nabolandene en central rolle.

Udbygning af elnettet bliver derfor stadig vigtigere, efterhånden som flere biler, boliger og virksomheder skal bruge elektricitet.

Forbrugernes elvaner er under forandring

For få år siden var strøm for mange danskere en udgift, man kun forholdt sig til, når regningen kom.

Det billede er ved at ændre sig.

Timepriser, elbiler, solceller, varmepumper og intelligente elmålere betyder, at almindelige husholdninger i langt højere grad kan følge deres strømforbrug.

I Norge er udviklingen kommet langt, blandt andet fordi elektricitet allerede spiller en central rolle i både boligopvarmning og transport.

Men Danmark bevæger sig i samme retning.

Når en større del af husholdningens energiforbrug bliver elektrisk, bliver både valget af elselskab, aftalens vilkår og tidspunktet for forbruget mere synligt i privatøkonomien.

For mange vil den største besparelse derfor ikke nødvendigvis komme fra konstant at skifte elselskab, men fra bedre at forstå, hvad man betaler for, hvornår strømmen bruges, og hvordan ens eget forbrug passer sammen med den valgte elaftale.