Et lille frø mellem fingrene ser ikke ud af meget.

Alligevel kan det i løbet af få måneder blive til et bundt gulerødder, et stort kålhoved eller så mange squash, at naboerne også får glæde af høsten.Det er en oplevelse, flere danskere har fået øjnene op for. Efter årtier, hvor det er blevet stadig lettere at købe stort set alle slags grøntsager året rundt, er interessen for selv at dyrke maden på vej tilbage.

Haveselskabet beskriver ligefrem udviklingen som en renæssance for køkkenhaven. I en undersøgelse blandt 2.481 haveejere svarede 89 procent, at de forventede at dyrke køkkenhave. Hver tiende skulle prøve det for første gang. Og noget tyder på, at det ikke bare er en kortvarig trend.

Vi vil vide, hvor maden kommer fra

Der er ikke én enkelt forklaring på den stigende interesse.

For nogle handler det om smagen af en tomat, der har fået lov til at modne på planten, eller en gulerod, der bliver trukket direkte op af jorden.

For andre handler det om at vide præcis, hvordan maden er blevet dyrket. Og så er der selve oplevelsen. At så et frø, følge spiringen og til sidst kunne spise resultatet giver en tilfredsstillelse, som det er svært at få ved at lægge en pose gulerødder i indkøbskurven.

Haveselskabets undersøgelser peger netop på smag, kendskab til dyrkningen samt glæden og roen ved havearbejdet som nogle af årsagerne til, at danskerne dyrker deres egne grøntsager. Samtidig har selvforsyning fået en ny betydning.

Det handler for de færreste om at kunne undvære supermarkedet. Men tanken om selv at kunne producere bare en lille del af familiens mad tiltaler flere.

Noget viden er gået tabt

Paradoksalt nok vokser interessen for køkkenhaven på et tidspunkt, hvor mange af os har mistet noget af den helt grundlæggende viden om at dyrke mad.

For få generationer siden var det almindeligt at vide, hvornår kartofler skulle lægges, hvordan gulerødder blev sået, og hvilke grøntsager der kunne gemmes gennem vinteren.

I dag kommer langt de fleste grøntsager ind i vores hjem via supermarkedet.

Derfor oplever Haveselskabet både stor interesse for deres køkkenhaveskole og mange helt grundlæggende spørgsmål fra nye køkkenhaveejere.

Det er også en udvikling, Jens Rytterholm har fået øje på. Han er anlægsgartner og står bag den nordjyske webshop Plantertilhaven.dk, der sælger frø til blandt andet grøntsager, blomster og planter til haven. Interessen for planter og dyrkning har dermed længe været en del af hans hverdag, men med webshoppen har han fået øjnene op for, hvor stor interessen er for selv at starte planter helt fra frø.

"Jeg synes, der er noget fascinerende ved, at vi har adgang til mere information end nogensinde før, men samtidig er der mange helt almindelige ting omkring dyrkning, som vi ikke længere lærer. Hvordan sår man egentlig en gulerod? Hvornår skal tomater forspires? Hvorfor kommer der ikke noget op af jorden? Når man først begynder, kommer spørgsmålene hurtigt," fortæller Jens.

Fra et lille frø til aftensmaden

For Jens Rytterholm er fascinationen af frø netop, hvor lidt der skal til for at begynde.

Man behøver hverken en stor landejendom, et avanceret drivhus eller mange års erfaring.

En lille køkkenhave, et højbed eller nogle krukker kan være nok.

"Man kan købe færdige grøntsagsplanter og sætte dem ud, og det er der selvfølgelig ikke noget galt i. Men der er noget særligt ved at starte helt fra frøet. Første gang man ser de små spirer komme op, og senere står med noget, man faktisk kan spise, har man været med gennem hele processen," siger han.

Og det behøver ikke lykkes hver gang.

Nogle frø spirer ikke. Sneglene kan nå salaten først. Tomaterne kan få sygdomme, og gulerødderne kan ende med at ligne noget helt andet end dem i supermarkedet.

Det er en del af oplevelsen.

"Man skal ikke starte med ambitionen om at være selvforsynende. Så bliver projektet hurtigt for stort. Start med tre-fire ting, man godt kan lide at spise. Når det lykkes, får man næsten automatisk lyst til at prøve noget mere næste år."

Køkkenhaven som en del af beredskabet

Interessen for selvforsyning har også fået en mere alvorlig dimension.

I slutningen af 2025 foreslog Haveselskabet, at danskernes haver i højere grad bliver tænkt ind i hjemmeberedskabet.

Ikke fordi danske familier skal kunne leve af deres parcelhushaver i en krisesituation, men fordi mere end en million private haver tilsammen udgør en potentiel ressource.

Kartofler, gulerødder, rødbeder, kål og andre afgrøder kan dyrkes relativt enkelt og i nogle tilfælde opbevares længe.

Samtidig handler det om at bevare en viden om, hvordan vi selv producerer noget af vores mad.

For Jens Rytterholm er beredskab dog kun én del af forklaringen på køkkenhavens tilbagekomst.

"Jeg tror mindst lige så meget, det handler om glæden ved at skabe noget selv. Vi bruger enormt meget af vores hverdag foran skærme. Her putter du noget fysisk i jorden, passer det og ser det udvikle sig. Og til sidst kan du spise det. Det er meget konkret."

Man behøver ikke være selvforsynende

Den moderne køkkenhave behøver heller ikke ligne bedsteforældrenes.

Man kan dyrke salat i en altankasse, krydderurter i vindueskarmen eller tomater og chili i krukker på terrassen.

Grøntsager behøver heller ikke stå i snorlige rækker i et separat hjørne af haven. Flere spiselige planter kan sagtens indgå mellem blomster og stauder.

Det vigtigste er måske slet ikke, hvor mange kilo grøntsager man producerer.

Det er at opdage, at man kan.

"Når man først har prøvet at gå ud og hente salaten, krydderurterne eller gulerødderne til aftensmaden i sin egen have, begynder man at se haven på en anden måde," siger Jens Rytterholm.

På Plantertilhaven.dk arbejder han derfor ikke kun på at udvide udvalget af frø. Ambitionen er også at opbygge guides og viden, der gør det lettere for begyndere at komme fra frøpose til færdig plante.

For hvis den stigende interesse for køkkenhaven skal holde ved, kræver det ikke nødvendigvis større haver.

Det kræver først og fremmest, at flere tør putte det første frø i jorden.