Hvad siger Enneagrammet om dit parforhold?

Enneagrammet er ikke blot et psykologisk værktøj, som kan gøre dig klogere på dig selv

Enneagrammet er ikke blot et psykologisk værktøj, som kan gøre dig klogere på dig selv - du kan i høj grad også bruge det til at blive klogere på kærligheden. Det er nemlig som regel i parforholdet, at vores individuelle personlighedstyper træder stærkest frem og for alvor gør sig gældende. Derfor kan du bruge din indsigt i både din egen og din partners personlighed til at styrke jeres kærlighedsrelation.

Ved hjælp fra en Enneagram Coach kan du lære, hvordan du bliver mere opmærksom på dine behov i kærlighedsforholdet og opnår bedre forståelse for, hvordan du kommunikerer dem til din partner. Du bliver bedre til at genkende uhensigtsmæssige handlemønstre hos jer begge og får dermed også et værktøj i hånden, som kan hjælpe jer med at skabe positiv forandring.

Hvad er Enneagrammet?

Enneagrammet er udviklet af den bolivianske filosof Óscar Ichazo, men mange tilhængere peger på, at modellen indeholder elementer fra flere af historiens store filosofiske og religiøse retninger - kristendom, jødisk kabbala, islamisk lærdom og tibetansk mystik. Det baserer sig på ni individuelle personlighedstyper, som har hver deres specielle træk, indgroede styrker og svagheder.

Enneagrammet er dog først og fremmest et værktøj, som du kan bruge til at fremme din selvudvikling, styrke dine nære relationer og til at opnå dybere indsigt i, hvad der driver dine medmennesker. Du kan også bruge Enneagrammet i jobsammenhæng, hvor du inkorporerer det i din ledelsesstil, bruger det som et værktøj til at skabe sammenhængskraft på arbejdspladsen, som et springbræt til teambuilding eller som en hjælp, når du skal løse konflikter eller håndtere stressende situationer.

Enneagrammet og kærligheden

Har du ofte tendens til at bebrejde din partner for alt, der går galt i jeres parforhold? Vil du gerne lære, hvordan du bliver mere rummelig og tilgivende - og hvordan du indgår i respektfuld dialog om de ting, som du gerne vil ændre i jeres kærlighedsrelationer?

Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så kan Enneagrammet helt sikkert kommer dig til undsætning i kærligheden. Du lærer, hvordan psykologi påvirker dit parforhold, og hvordan de gnisterne fra jeres individuelle personligheder - med en smule hjælp - kan antænde et bål, som aldrig brænder ud. Du bliver desuden klogere på, hvor godt I passer sammen, og hvilke faldgruber, I skal være særligt opmærksomme på.

Alt, hvad der kræves af dig, er en smule tid og lysten til at blive klogere. Du kan finde Enneagramkurser i hele landet, hvor både du og din partner kan deltage, så I kan komme godt videre på jeres kærlighedseventyr. Hvis du har lyst til at hjælpe andre med at opnå større indsigt i sig selv og verden omkring dem, så har du også mulighed for at uddanne til Enneagram Coach, hvor du opnår certificering.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

enneagraminstituttet.dk

Forsiden