Kan AaB sikre sig oprykning til Superligaen i den nye sæson?
Artiklens indhold er sponsoreret af tvsporten.dk
Den ellers så hæderkronede danske fodboldklub, AaB, har ikke været i sin bedste forfatning igennem flere år. Spritfabrikkerne ved Aalborg Havn lukkede for 10 år siden og der har været langt mellem snapsene for de aalborgensiske fodboldsupportere lige siden.
AaB vandt sit fjerde mesterskab indenfor blot 19 år, da man vandt The Double i 2014. Siden er det næsten kun gået én vej. Det hele kulminerede med den historiske nedrykning fra Superligaen i 2023 og en efterfølgende nedrykning igen i 2025, da man ellers havde kæmpet sig tilbage i den bedste række igen.
AaB formåede ikke at rykke op igen i den forgangne sæson og tager nu hul på endnu et år i den næstbedste række. Hele Aalborg håber på snarligt gensyn med Superligaen, men der spores også en vis pessimisme i Nordjylland efter sidste sæsons mislykkede forsøg. Men kan AaB rejse sig og er der potentiale nok i den nuværende trup?
Ny spændende tilgang til angrebet
Hvis man har læst de seneste sportsnyheder om AaBs forberedelser til den nye sæson, så har man kunnet erfare, at holdet ikke længere kun er tvunget til at fæste al sin lid Nicklas Helenius. Den høje og garvede angriber var stort set eneste trumfkort i offensiven i sidste sæson, da han reelt var den eneste angriber i truppen, der havde mål i støvlerne.
I den nye sæson er der heldigvis sket en masse i angrebet. Man har hevet den japanske U/21 landsholdsangriber Brian Nwadike ind på en fireårig kontrakt. Allerede i de første træningskampe har Nwadike vist sit format og han er på rekordtid allerede blevet spillet godt ind i startopstillingen. Han kvitterede også med to mål i 3-1 sejren ude over Holstebro i pokalturneringen.
De norske forstærkninger begynder at røre på sig
Forud for sidste sæson hentede AaB flere spændende norske spillere ind. En af dem var den centrale midtbanespiller Markus Kaasa, som kom til fra Molde. Han har efter et år i klubben nu spillet sig godt ind og har vist flotte takter i både træningskampene og de første ligakampe. Kaasa har kvitteret med stærkt spil men også med scoringer.
En anden tilgang fra sidste sæson er ligeledes begyndt at røre på sig. Kanten Kornelius Normann, som AaB hentede i hollandske Almere, har ligeledes leveret fine præstationer i de første kampe i sæsonen. Med Normann i gear har AaB ikke blot fået en gennembrudsstærk kant, man har også fået en målfarlig spiller, der føjer noget styrke til den offensive linje.
Større sikkerhed i defensiven har været en stor prioritet
Et af de større problemer i de seneste sæsoner i AaB har været defensiven. Ikke blot forsvaret, men også målmandsposten, hvor den tyske keeper Vincent Müller ikke altid har udvist den største sikkerhed. Det fik træner Steffen Højer til at prøve den unge Bertil Grønkjær af i flere kampe mod slutningen af sidste sæson.
Om det er presset fra Grønkjær, der har virket, eller om Müller nu bare endelig er faldet til, er svært at sige. Faktum er, at den tyske keeper er tilbage mellem stængerne. Her har han ikke blot udvist sikkert spil, han har i visse kampe været en decideret redningsmand.
Udover Müller har AaB også haft problemer i omstillinger og i positioneringen i defensiven. Men også her virker Steffen Højer til at have fundet en bedre opskrift. Elison Makolli og Nóel Atli Arnórsson har fundet en god rytme i centerforsvaret, og backen Marc Nielsen spiller pludselig med en langt større autoritet og selvtillid.
Spirende håb i Aalborg
Sæsonen er startet ret godt i Aalborg. Man vandt de to første kampe over Hillerød og Aarhus Fremad og fik 1-1 hjemme mod Kolding. Det har sendt AaB mod top 3 og man har tilmed vist flere gode takter. Især første halvleg mod Kolding i starten af august. De gode resultater og det klart forbedrede spil har fået mange aalborgensere til at nære håb for fremtiden.
Mange var skeptiske forud for sæsonstarten, men der hersker nu en tro på, at den nuværende trup faktisk kan spille med om oprykning. Det er især opblomstringen af flere eksisterende spillere, der har overrasket positivt. Med tilgangen Nwadike i offensiven har man pludselig mere slagkraft i angrebet.
Den gode start har vendt stemningen i Aalborg og der spirer nu faktisk håb om en snarlig tilbagevenden til Superligaen. Men sæsonen er først lige begyndt og alt kan ske. Det ved man om nogen i Aalborg efter tre år som kastebold mellem Superligaen og 1. division.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.