Nytænkende jagtformidling med Huntem Connect
For et år siden blev den danske hjemmeside Huntem.com lanceret. Hjemmesiden samler mange af jagtens interessante og spændende elementer et sted.
Opdateret 27. september 2018 kl. 09:22
Jagt er en populær interesse
Hvert år indløser mere end 180.000 danske jægere jagttegn. Interessen for at søge mod naturen gennem jagt er stigende. I en fortravlet, digital hverdag, vælger mange mennesker i deres fritid at søge mod det analoge og det afstressende, som naturen kan tilbyde. Jagten tilbyder det moderne menneske fordybelse og ro og dermed en pause fra en hektisk hverdag. Ligesom det også bliver mere moderne at deltage aktivt i at finde, jage og fange sin egen mad.
Det betyder, at danske jægere i stigende grad har brug for nye måder at komme i forbindelse med jagtoplevelserne og nye jagtnetværk. Mange nye jægere bor i større byer, og har derfor ikke nødvendigvis et etableret jagtnetværk, der kan bidrage til jagtoplevelser på lejet eller eget jagtterræn, som de måske heller ikke har adgang til. Dette gør efterspørgslen efter en platform, der kan samle disse elementer, stor.
Intelligent søgestrategi
Jagt er en bred betegnelse for de talrige jagtoplevelser og jagtformer, der findes. For eksempel tiltrækker jagt med bue mere opmærksomhed i disse år. Der findes også mange forskellige vildtarter, der er jagttid på i Danmark. Derfor er kernen i Huntem Connect udgjort af en intelligent søgefunktion, hvor man blandt andre kan sortere i jagtformer, vildtarter og lokalisation. Ved at specificere sin søgning optimerer man sine muligheder for at finde, hvad man efterspørger. Med få klik kan man hurtigt skabe et overblik over udvalget ud fra sine søgekriterier.
Jagt på tværs af landegrænser
Mange jægere søger ofte mod nye lande og vildtarter, når den næste jagtoplevelse skal findes. Netop derfor vil Huntem Connect også gøre det muligt for jægeren at finde sin næste jagtoplevelse i andre lande end Danmark. ”Det kunne jo være spændende, hvis jægere på tværs af landegrænser, kunne bytte jagtoplevelser” udtaler Michael Mejdahl, der er en af udviklerne bag Huntem Connect.
Man skal dog være privatperson, for at kunne oprette en profil og annoncere på Huntem Connect, der således ikke er en platform, der formidler kommercielt indhold. Formålet er at hjælpe privatpersoner til lettere at finde frem til nye jagtoplevelser.
Byt en jagtoplevelse
Den yngre generation af jægere er mere tilbøjelige til at søge nye jagtoplevelser via digitale platforme. Hidtil har sådanne aftaler om bytte af jagtoplevelser foregået via eksempelvis grupper på sociale medier. Huntem Connect tilbyder gratis jægere at oprette en profil og med en annonce gøre sig synlige for andre, der søger tilsvarende jagtoplevelser. I sin annonce kan man både beskrive, hvad man efterspørger, og hvad man kan tilbyde i bytte.
Den moderne jæger stiller nye krav
Der er ingen tvivl om, at yngre jægere i højere grad vil søge hjælp til at finde deres jagtoplevelser via den digitale verden. Netop derfor vil Huntem Connect repræsentere et kvalitetsbevidst og professionelt modstykke til de nuværende tilbud. ”Det er uden tvivl vores mål, at nytænke begrebet jagtformidling, så jægerne får endnu lettere ved at finde deres næste jagtoplevelser med vores platform” udtaler Jacob Jensen, der er en anden af initiativtagerne bag Huntem Connect.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.