Status året efter AI-stormen: Der er stadig brug for tekstforfattere, korrekturlæsere og oversættere
Artiklen er sponsoreret af a1kommunikation.dk
Opdateret 28. november 2024 kl. 11:25
Status året efter AI-stormen: Der er stadig brug for tekstforfattere, korrekturlæsere og oversættere
De fleste holdt vejret sidste efterår, da artikler, opslag og debatter om AI og ChatGPT var allevegne. Hvad sker der? Hvad kommer til at ske? Mister jeg mit arbejde? Er der overhovedet brug for tekstforfattere, korrekturlæsere og oversættere i fremtiden?
ChatGPT har og havde en væsentlig indvirkning. Flere mediebureauer opsagde medarbejdere, og så sent som i sidste uge valgte Ekstra Bladet at nedlægge korrekturafdelingen. En beslutning, vi desværre allerede har set i andre mediehuse som Egmont og Aller.
Er korrektur ikke vigtig længere?
Nedprioritering af korrektur i mediebranchen er noget, vi har set længe – og ikke kun efter AI-stormen ramte med stor styrke sidste efterår. Nej, faktisk har man flere steder sparet korrekturen væk, fordi man enten ikke har fundet den betydningsfuld nok eller har fundet alternative løsninger, såsom at uddanne journalisterne bedre i tegnsætning og grammatik. Tag fx TV2 som eksempel. De bliver ofte nævnt som et medie, der virkelig godt kan trænge til korrekturlæsere. Men det skal gå stærkt, så der sniger sig grelle fejl ind i tekstrullen i bunden af News. Og sådan har det altid været – også længe før AI-stormen. Det handler altså ikke om robottens arbejde, men om en evig kamp mod budgetter og besparelser.
Kan en robot erstatte en tekstforfatter?
Flere og flere – også tekstforfattere – er begyndt at bruge ChatGPT som værktøj. Altså ikke en erstatning, men simpelthen et værktøj – primært til det tunge research-arbejde, og så kan tekstforfatteren bruge sine kræfter på det nidkære skrivearbejde efterfølgende. Det er en opgave, som flere virksomheder også selv har taget på sig. Vi hører også om flere virksomheder, der bruger robotten til de mere simple tekster som produktbeskrivelser og SEO-tekster. Det interessante er her, at det altid har været et arbejde, der har truet tekstforfatteren, for virksomheder har ikke altid været villige til at betale en tekstforfatters timepris, og derfor har vi igennem årene været truet af studerende eller bureauer, der på mirakuløs vis har fået folk til at sprøjte tekster ud til priser, vi slet ikke har kunnet hamle op med.
Hvad kan mennesker, som robotter ikke kan?
Når man ikke arbejder med tekster, er det selvfølgelig let at se ChatGPT som en trussel, men når man som os dagligt arbejder med tekster og modtager ordrer fra kunder, er det heldigvis lettere at se, hvor mennesker bliver uundværlige, og robotter bliver den svage part. Først og fremmest er der hele dialogen med kunden og evnen til at stille kunden de rigtige spørgsmål, som måske kan flytte arbejdet i en anden og bedre retning. Dernæst er der hele arbejdet med teksten, som kræver et overblik, som kun en uddannet tekstperson har. Det kommer fx til udtryk, når vi oversætter kontrakter, korrekturlæser forsikringspolicer, giver feedback på bøger og bogudgivelser.
Hvad siger efterspørgslen efter tekst-mennesker?
Her i a1kommunikation har vi også holdt vejret det sidste års tid og fik også lidt af en øjenåbner sidste efterår, men heldigvis kan vi her et år efter, hvor regnskabsåret for 2024 snart er gået, se, at det faktisk stadig går rigtig godt, og efterspørgslen efter tekst-mennesker stadig er der. Ligeledes hører vi fra flere kollegaer og samarbejdspartnere i branchen, at de har travlt. Spørgsmålet er derfor, om nogle af de områder, ChatGPT truer, i virkeligheden altid har været truet? Måske har man i en forvejen presset medieverden altid gerne villet skære, hvor man kunne? Måske har virksomheder aldrig rigtig prioriteret at få skrevet fx produktbeskrivelser og andre af de mere simple tekstforfatteropgaver? Så måske er robotten inde og plukke nogle lavthængende frugter, som alligevel var klar til at falde på jorden?
Fremtiden for tekstforfatning og korrektur
Når det er sagt, kan ingen spå om fremtiden, og der kan ske meget, der ændrer på den verden, vi lever i, og dermed også vores branche. Det er klart. Der kan også ske ting og sager, som ændrer det hele endnu mere på hovedet som fx corona, der for flere virksomheder, inkl. a1kommunikation, sendte endnu flere ordrer i bogen, eller endnu nye teknologier, som sender os i en helt fjerde retning. Det bedste, vi kan gøre, er i hvert fald at stoppe panikken. Mon ikke det går det hele?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.