Der er forskel på minksag og Støjberg-sag

Af Ole Stavad, regionsrådsmedlem (S), Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst ole@stavad.dk.

Tidligere borgmester Kaj Kristensen (V), Thisted har rykket mig for et svar på sit indlæg (20.1.), hvor han kommenterede mit indlæg (18.1.) om Rigsret mod Inger Støjberg.

Jeg glæder mig over, at den erfarne tidligere borgmester og Venstre-mand er fuldstændig enig med mig i, at en Rigsretssag aldrig må være politisk begrundet, men alene skal være funderet på uafhængige juridiske vurderinger, som sagen imod Støjberg også er med bl.a. en landsdommer og uafhængige advokater hyret af Folketinget. Samtidig stiller Kaj Kristensen mig et direkte spørgsmål: ”Men kunne du ikke Ole Stavad, her i NORDJYSKE forklare den undrende befolkning forskellen mellem denne minksag og Støjberg sagen?”

Spørgsmålet undrer mig, da undersøgelsen af ”minksagen” – som et enigt Folketing har besluttet - endnu ikke er gået i gang. Derfor har vi på nuværende tidspunkt heller ingen uvildige juridiske vurderinger.

Skal jeg svare ud fra det, som vi ved på nuværende tidspunkt – og med alle mulige forbehold for – om en juridisk undersøgelse kan afdække nye oplysninger, vil mit svar være:

1. Instrukskommissionens afhøringer af embedsmænd har afdækket et meget anderledes forløb end det, Støjberg igen og igen har fastholdt over for Folketinget gennem tre år. Herunder, at hun ikke var advaret imod den ulovlige instruks, der blev ført ud i livet. Det er usandt, da hun helt utvetydigt blev advaret – både af sine egne embedsmænd og af Justitsministeriet – imod, at instruksen var ulovlig.

2. Det, vi ved om ”minksagen” er, at regeringen på et pressemøde om onsdagen meddelte, at alle mink skulle aflives. I løbet af den efterfølgende weekend blev statsministeren gjort opmærksom på, at der manglede lovhjemmel, når der skulle ske aflivning uden for sikkerhedszonen for smittede dyr. Det fik statsministeren til omgående at skrive til Folketingets formand og anmode om en hastebehandling i Folketinget, som kunne skabe en klar lovhjemmel. Altså et forløb over tre-fire dage. Det står i skærende kontrast til de ca. tre år, hvor Støjberg fastholdt sin – efter Instrukskommissionens konklusioner - falske forklaring – og vel stadig gør det. Når det ikke lykkedes meget hurtigt at få rettet fejlen, skyldes det alene en uenighed hos Venstre. Formand Jakob Ellemann-Jensen indstillede nemlig, at Venstre skulle støtte en hastelovgivning. Desværre blev han underkendt af sin egen folketingsgruppe og hovedbestyrelse. Det trak sagen i langdrag. Om der kommer nye oplysninger frem i den undersøgelse, som Folketinget har besluttet, der kan få betydning for den juridiske vurdering, må tiden vise.