Kære miljøminister: Vi - er det dig og mig?

Af Niels Klingenberg Vistisen,Thisted, patton_dk@hotmail.com

Miljøminister Lea Wermelin er i Nordjyske med et indlæg om, at der nok skal blive dialog omkring oprettelsen af naturnationalparkerne som respons på Nordjyskes fremragende leder om, at dialogen skal ske lokalt.

Umiddelbart lyder det jo meget godt, at miljøministeren vil dialogen, og at hun nu deltager aktivt.

Men hvis man læser indlægget med retoriske briller, så har man slet ikke grund til at være tryg, hvis man er borger i Nordjylland og ønsker dialog.

Det er nemlig vanskeligt at få øje på nogen ændring i forhold til den proces, der nu foregår.

Den allerførste sætning i indlægget slår fast, at der altså er en naturkrise. Allerede der er den debatmæssige præmis lagt; hvis ikke du er for naturnationalparker, så hjælper du heller ikke med at løse naturkrisen. Smart retorisk trick.

Når man læser videre går det igen, at ”vi” beslutter, hvor naturnationalparkerne skal være, men det står ikke klart, hvem ”vi” er.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

Det er dog rimelig klart, at det ikke er borgerne i Nordjylland, dem, som bruger og passer på naturen, landmændene, biavlerne, jægerne, vandrerne, osv. Men der står ”vi” rigtig mange gange, og om det er storhedsvanvid, en projektgruppe, eller regeringen, det ved vi ikke helt.

Men det er smart retorisk at skrive ”vi” i stedet for regeringen eller ministeriet.

”Vi” lyder lidt lige som os, som dig og mig, os alle sammen. Du er vel ikke imod fællesskabet, vel?

De offentlige møder nævnes som noget, der skal holdes lokalt. Og bagefter kommer eksperterne ind over. Er det ikke de samme eksperter, som har fundet på og foreslået naturnationalparkerne? Gad vide, hvad deres anbefaling bliver?

Derefter kan ”vi”, denne gang identificeret som ”aftalekredsen”, beslutte hvor der skal være naturnationalparker. Gad vide, hvad resultatet bliver?

Naturkrise plus eksperter mod borger giver en klar 2-1-sejr, som man kan forudse på forhånd. For vi er jo nødt til det, og du er blevet hørt, men ”vi” besluttede.

Lea Wermelins indlæg om, at dialogen ingen myte er, har ikke overbevist mig.

Det, der ærgrer mig mest, er, at det stadig kun er modellen for naturnationalparker, som er værktøjet, og at det er hævet over diskussion.

De kan måske være nyttige andre steder, men da overhovedet ikke i Nationalpark Thy, Vester Thorup, Tranum, og andre steder i Nordjylland, hvor der i forvejen er natur, der langt slår de kunstige, hegnede naturnationalparker, og som for øvrigt har gjort det i århundreder.