Tinas dagbog: - Frygter at være smittet

Så blev det påskeuge, og for mig såvel som for mange andre udfolder den sig noget anderledes end planlagt. For mit vedkommende er det blevet til en uge med dagvagter i stedet for friuge med familien og påskefrokoster.

Om skribenten

Tina Hjortkær Nielsen er gift med Stefan, og sammen har de 13-årige Caroline og Jonas på 11 år.

Familien bor i Øster Hornum - sammen med hunden Buffy.

Hun blev uddannet sygeplejerske i 2003 og har sidenhen uddannet sig til anæstesisygeplejerske.

Arbejder p.t. på pandemi-afsnit P2 på Aalborg Universitetshospital.

Er til daglig ansat på Farsø Sygehus.

Tina har i lighed med lægen Kasper Svendsen Juhl sagt ja til at lave dagbøger for NORDJYSKE for at give et indblik i, hvad det vil sige at være en del af pandemi-beredskabet.

Vi har i dag delt små påskehilsner ud til bedsteforældrenes dørtrin, og i morgen har jeg sidste dagvagt, inden jeg vil holde påskeweekend og fejre min fødselsdag ren "corona-style" – altså kun med mand og børn.

Drinks uden kulørte paraplyer

På afdeling P2 har det endnu ikke været nødvendigt at åbne flere pladser op, og der har været tid til at kigge lidt på de fysiske og psykiske arbejdsforhold for at gøre vores vilkår så optimale som muligt.

Det har betydet, at vi nu har fået en drinksvogn i afdelingen. En bemandet vogn kommer nu rundt på faste tidspunkter og serverer drikkevarer – godt nok ikke med kulørte paraplyer i, men alligevel.

Jeg har selv oplevet hovedpine både under og efter mange af mine vagter, og det kan skyldes væskemangel. Værnemidlerne er varme og i travle perioder kan der være langt mellem pauserne.

Jeg er fan, og det er utroligt så glad, man kan blive, når en kollega banker på døren med et koldt glas saftevand.

Forkert maske

Det er dog ikke alle tiltag, der får mig til at smile. På P2 er mange patienter i respirator, men der er også en gruppe patienter, som har gavn af såkaldt ”High Flow-behandling” i stedet for.

De undgår respiratoren, der overtager vejrtrækningen. I stedet får de 100 procent iltbehandling givet gennem næsen med meget høj hastighed.

Tidligere var en almindelig kirurgisk beskyttelsesmaske vurderet som tilstrækkelig beskyttelse, når jeg og mine kolleger passer disse patienter, men på grund af den høje hastighed, ilten gives med, har Sundhedsstyrelsen nu vurderet, at det udgør en øget smittefare for os. Derfor skal vi til at bruge såkaldte FFP2- eller FFP3-masker for optimal sikring mod virus.

Er jeg smittebærer?

Jeg ved godt, at dette corona-virus er nyt land, at vi alle lærer undervejs, og at ændringen sker for at sikre os bedre. Dog må jeg sige, at det har været ganske ubehageligt at erfare, at den maske, jeg har brugt i disse situationer de seneste tre uger, ikke længere er vurderet sikker nok.

Jeg har derfor tænkt meget på, om jeg så er korrekt beskyttet nu? For selvom hverken jeg eller min familie udviser symptomer, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg kan være rask smittebærer af corona-virusset.

Min søn skal i skole igen i næste uge. Hvad nu, hvis han bærer virusset med ind på skolen?

I første omgang blev vi tilbudt at blive testet for corona inde på arbejdet, og jeg overvejede det meget. Men denne mulighed er der nu lukket ned for - også her er retningslinjerne ændret.

Dagbøgerne er redigeret i fællesskab af journalisterne Emma Fjordbak, Caspar Birk og Lars Teilmann.

Kapitel 1: "Tinas dagbog: - Jeg kampsveder i mit udstyr"

Kapitel 2: "Tinas dagbog: - Svært at give den besked"

Kapitel 3: "Tinas dagbog: - Hvor længe vil pandemien vare?"