Dagbog fra frontlinjen

Tinas dagbog: - Jeg kampsveder i mit udstyr

Sygeplejerske Tina Hjortkær Nielsen blev for tre uger siden kastet ind i corona-kampen på Aalborg Universitetshospital. Dette er første kapitel af "Tinas dagbog"

Tina Hjortkær Nielsen er anæstesisygeplejerske og en del af pandemi-beredskabet på Aalborg Universitetshospital. Foto: Lars Pauli

Tina Hjortkær Nielsen er anæstesisygeplejerske og en del af pandemi-beredskabet på Aalborg Universitetshospital. Foto: Lars Pauli

Øster Hornum, onsdag 1. april, kl. 19:42:

Jeg startede midt i marts i en helt nyoprettet afdeling. Endda i en stilling, jeg ikke selv har søgt. Således har jeg også fået nye kolleger, ny chef og en ny vagtplan i det omfang, det har været muligt at lave vagtplan indtil videre.

Jeg arbejder nu på tredje uge i pandemiafsnittet P2. Ugerne har været meget forskellige. Fagligt, men også følelsesmæssigt. Og én ting er sikkert - det har været noget af en omvæltning.

Tina Hjortkær Nielsen

Er 44 år og gift med Stefan.

Sammen har de 13-årige Caroline og Jonas på 11 år.

De bor i Øster Hornum - sammen med hunden Buffy.

Tina Hjortkær Nielsen blev uddannet sygeplejerske i 2003.

Hun har siden videreuddannet sig til anæstesisygeplejerske.

Har sagt ja til at lave "Tinas dagbog" for NORDJYSKE i lighed med lungelægen Kasper Svendsen Juhl

Omstillingsparat?

Landet er i corona-beredskab, og jeg er budt at være en del af det i kraft af min uddannelse som anæstesisygeplejerske.

Jeg har altid opfattet mig selv som super omstillingsparat, men først i den situation, jeg er i nu, har jeg fundet ud af, at jeg i virkeligheden nok er mest omstillingsparat, når jeg selv kan vælge at være det.

Jeg har i den seneste tid for alvor fundet ud af, hvor hårdt det er, når man ikke selv har styringen på hverken arbejde, vagtplan eller hvad fremtiden bringer.

Tina Hjortkær Nielsen arbejder til daglig på Farsø Sygeplejerske, hvor hun er narkosesygeplejerske.Foto Lars Pauli

Tina Hjortkær Nielsen arbejder til daglig på Farsø Sygeplejerske, hvor hun er narkosesygeplejerske.Foto Lars Pauli

Ny vagt, nye procedurer

Min første uge i P2 bar præg af, at det - til trods for modtagelse af patienter - stadig var en afdeling under opbygning.

Skabe blev fyldt med remedier, instrukser kom til og justeringer blev foretaget. Situationen var ny, og der måtte læres og udvikles, mens vi allerede var i gang. Procedurer, som var gældende, da jeg gik hjem den ene dag, var måske ændret næste gang, jeg mødte i vagt.

Der var patienter i afdelingen, men der var ikke fyldt op, da vi gik weekenden i møde, så mine tanker gik på, om det virkelig kunne passe, at der blev brug for alt det beredskab.

Det passede

Anden uge kom flere og flere patienter til. Alle forberedelserne var ikke forgæves, og jeg kunne med egne øjne se alvoren af corona-virussets indtog.

Afdelingen åbnede yderligere pladser, og flere nye kolleger kom til.

I starten arbejdede vi parvis, således at jeg altid arbejdede sammen med en intensiv-sygeplejerske. Dette gav en enorm tryghed, da jeg ikke tidligere har arbejdet i det intensive speciale.

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Passede patienter i søvne

Som dagene skred frem, måtte jeg arbejde mere og mere selvstændigt. Og selv om jeg ved, at jeg altid kan bede om hjælp, blev tanker om egne evner sat i spil.

Det var en hård uge. Jeg havde svært ved at koble af, når jeg kom hjem. Og når jeg gik i seng, passede jeg patienter natten lang i søvne.

Det er nu min tredje uge i afdelingen, og jeg har efter tre tiltrængte fridage i det mest fantastiske vejr haft et par dagvagter.

Tina Hjortkær Nielsen har nydt fridagene fra P2. Her er hun sammen med datteren Caroline. Foto: Lars Pauli

Tina Hjortkær Nielsen har nydt fridagene fra P2. Her er hun sammen med datteren Caroline. Foto: Lars Pauli

Smil og kampsved

Jeg mødte mandag ind på job - lidt afventede og nervøs for, hvad jeg ville blive mødt af.

Men det viser sig, at det faktisk betyder noget, at jeg nu møder ind på en afdeling, hvor jeg begynder at kunne smile genkendende til nogle af kollegerne - og hvor jeg efterhånden kan finde noget af det, jeg søger i skabene.

Jeg synes stadig, det er en kæmpe omvæltning at arbejde på P2. Men jeg må også sande, at jeg nu efter to dagvagter, hvor jeg har gået på en lille bitte stue og kampsvedt i fuldt udstyr, kan konstatere, at jeg faktisk alligevel har haft to gode vagter.

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Krydser fingre

Ikke fordi det ikke har været hårdt, men fordi der lige nu er kommet en ro på afdelingen, som efter min mening var tiltrængt.

Heldigvis har patientflowet fundet et leje, hvor det gennem den sidste uge har været stabilt. Jeg krydser fingre for, at det også er tilfældet, når jeg møder i aftenvagt torsdag.

Tina Hjortkær Nielsen mødte ind på sin aftenvagt i dag, torsdag 2. april, kl. 15

Dagbøger

NORDJYSKE har fået lungelægen Kasper Svendsen Juhl og anæstesisygeplejersken Tina Hjortkær Nielsen til at lave dagbøger om at være en del af pandemi-beredskabet på Aalborg Universitetshospital.

Som udgangspunkt vil de levere 2-3 gange om ugen - enten på skrift eller video.

Dagbøgerne vil give læserne et indblik i deres arbejde, tanker og refleksioner i denne historiske tid.

Dette er første kapitel af "Tinas dagbog". Der er lavet to kapitler af "Kaspers dagbog".

Alle dagbøgerne bliver samlet under temaet "Dagbog fra frontlinjen".

Dagbøgerne fra pandemi-beredskabet er redigeret i fællesskab af journalisterne Emma Fjordbak, Caspar Birk og Lars Teilmann.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.