Har regering forvandlet demokrati til bananrepublik?

Der har allerede været sagt og skrevet meget om den politiske skandale, ordren om at nedslagte samtlige mink i Danmark har udviklet sig til.

Ikke nok med, at et vigtigt eksporterhverv med et pennestrøg er slettet af landkortet med al den menneskelige ulykke, det har ført med sig i form af ødelagte livsværk og tabte arbejdspladser.

De sagesløses minkavleres skæbne er beseglet af en magtfuldkommen regering, der har handlet grundlovsstridigt og egenrådigt uden at inddrage folketingets øvrige partier i en så fatal beslutning.

Proceduren har hele vejen igennem været, at den folkevalgte forsamling er blevet præsenteret for trufne beslutninger uden at have haft mulighed for at påvirke dem.

Det er gået godt et langt stykke af vejen, og regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen er fremstået som handlekraftige politikere, der med sikker hånd har styret Danmark så skånsomt og forsvarligt som overhovedet muligt igennem en farlig sundhedskrise.

Nu er vi imidlertid kommet i en situation, hvor det gamle ord om, at magt korrumperer, desværre igen har vist sin aktualitet. Under samrådet med fødevareminister Mogens Jensen forleden, understregede han gang på gang, at den skandaløse håndtering af minksagen ikke kan indsnævres til at være en sag for fødevareministeriet alene. Hele regeringen og dermed statsministeren har været involveret og står derfor tilbage med et ansvar for ikke at have haft et lovgrundlag på plads. Vi står altså med en regering, der har brudt den grundlov, som de har skrevet under på at ville overholde.

Statsministeren kan satse på, at en fyring af fødevareministeren måske kan redde hendes og regeringens skind. Det vil imidlertid være en ynkelig og uværdig udgang på denne største politiske skandale i nyere dansk historie. Nå en regering og en regeringsleder i et demokratisk land handler grundlovsstridigt, er den eneste værdige konsekvens af det naturligvis, at de ansvarlige står ved deres ansvar, selv om der givetvis er handlet i den bedste mening. Med andre ord: Regeringen bør træde tilbage! Kan den ikke selv finde ud af det, må der stilles et mistillidsvotum, som ikke blot oppositionen, men også regeringens støttepartier, bør stemme for. Det skylder man tilliden til demokratiet. Og det skylder man de mennesker, som er blevet ofre for regeringens grundlovsstridige indgreb i deres erhverv og deres livsgrundlag.

Tilbage står spørgsmålet: Er Danmark fortsat et demokrati med en grundlovssikret beskyttelse af den private ejendomsret, eller er vi på vej til at blive en socialistisk bananrepublik? Får denne ulykkelige sag kun konsekvenser for fagministeren, mens statsministeren og den øvrige regering går fri, så har ikke blot regeringen svigtet, men det har et folketingflertal også!