Lad nu de frie skoler få fred


Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:06

Af Lars Holm Jensen, kredsformand Frie Skolers Lærerforening (FSL) kreds 1, lærer på Klostermarksskolen i Aalborg, Højbovangen 11, 9200 Aalborg SV, Lars.Holm@fsl.dk

SOCIALDEMOKRATIET: Fred de frie skoler og befri folkeskolen

Socialdemokratiet buldrer fortsat derudad mod de frie skoler.

Gang på gang italesættes det, at folkeskolen er folkets skole, mens de frie skoler angiveligt skulle være forbeholdt nogle få.

Socialdemokratiet fik ikke held til at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent, men ganske som forudsagt fik de travlt med andre tiltag.

Senest har jeg set DSU-formand Frederik Vad Nielsen komme med syv bud på, hvordan man kan regulere de frie skoler.

Hvis Socialdemokratiets opfattelse af grundskolen og i særdeleshed den frie skolesektor ikke var så umådelig trist, ville det være svært ikke at trække på smilebåndet. Igen og igen udstilles politikernes totale mangel på indsigt i den skoleverden, de har meget travlt med at nedgøre.

Men vi er her for at hjælpe.

Politikerne er meget velkomne på de frie skoler. Døren står åben, og der vil måske endda være kaffe og blødt brød.

Alle bærer i hjertet viljen til at lære, at lære for livet. Jeg tror på det bedste i folk. Jeg tror, at selv meget politikere i meget fastsatte tankemønstre kan lære.

Det er vigtigt at forstå, at forudsætningen og grundlaget for de frie skoler netop er folket. De frie skoler er hver og én opstået på baggrund af gamle dyder som medbestemmelse, civilsamfund og demokrati. De er i meget høj grad båret af det engagement, som folket bærer til skolen. Uden folket - ingen fri skole, så enkelt er det. De opstod faktisk i en situation hvor det var folket mod staten - folket mod embedsværket. Det, der for mange forældre er helt afgørende i valget af en fri skole til deres børn, er netop muligheden for deltagelse og medbestemmelse. Det er afgørende for dem at være en aktiv del af en demokratisk proces. En demokratisk proces med det ophøjede formål at lave god skole.

Jeg kunne fristes til at foreslå en form for omvendt inklusion, hvor de folkevalgte fra Socialdemokratiet blev tvunget til at tilbringe en rum tid på en fri skole. Man ville så opdage, at vi kan være endog meget overbærende og rummelige.

Jeg er overbevist om, at vi vil kunne mobilisere overskud og ressourcer til at inkludere selv de mest stivnakkede politikere.

I stedet for at forsøge at lave alle frie skoler om til folkeskoler, burde man gå den anden vej. Slip jerngrebet om folkeskolen. Lad ledelse og lærere på den enkelte folkeskole lave bedst mulig skole der, hvor de er. Hav tillid til at ledelse og lærere faktisk er kompetente til opgaven. Stop den, i mine øjne, alt for udtalte centralisering af folkeskolen. Begreber, som for eksempel elevplaner og målstyring, er i min optik udtryk for et misforstået politisk ønske om at detailstyre folkeskolen. Det er muligt at de nævnte redskaber giver mening på nogle skoler for nogle ledere og lærere. Men giv den enkelte folkeskole friheden til selv at afgøre, hvilke pædagogiske redskaber den vælger at hive op af hatten. Og inviter så folket ind på skolerne; det vil hellere end gerne inkluderes og deltage.

Politikere har haft vældig travlt med at fare jorden rundt, f.eks. Finland, Kina og Canada, for at finde det bedste skolesystem. Men måske ligger de gode eksempler lige rundt om hjørnet, måske på egen matrikel. Hvis ellers politikerne tør lade ledelse og lærere tænke selv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden