Billeder viser mystiske huller på arabisk falkefarm i Tårs: Nu kan vi afsløre, hvad der gemmer sig under jorden
År efter år blev nye huller gravet i skovbunden omkring DK Falcons, der er ejet af magtfulde kræfter i oliestaten Abu Dhabi. Nu kan Nordjyske ved hjælp af luftfotos og tidligere medarbejderes forklaringer dokumentere hvorfor
Opdateret 29. august 2026 kl. 19:13
Hvert andet år letter et fly for at fotografere hele Danmark.
Formålet er at kortlægge landet med detaljerede billeder af jordoverfladen.
Men billederne viser mere end byer, marker og veje.
For i en lille lysning mellem nåletræerne ved falkefarmen DK Falcons i Tårs kan man gennem flere år følge, hvordan der bliver gravet flere huller i jorden.
Og hvordan hullerne bliver tildækket igen.
Nu kan Nordjyske dokumentere, at hullerne blev brugt til ulovlig nedgravning af døde produktionsdyr.
Dette er kapitel 3 af artikelserien "Den arabiske falkefarm", hvor Nordjyske blotlægger de hemmeligheder, der ligger begravet hos DK Falcons.
I en skov ved Tårs ligger en af Nordjyllands mest lukkede virksomheder, DK Falcons.
En usædvanlig virksomhed, der opdrætter nogle af verdens mest eftertragtede jagtfalke og i dag ejes af magtfulde kræfter i oliestaten Abu Dhabi.
Virksomheden har i årevis holdt offentligheden på afstand og har aldrig ønsket at fortælle om sin aktivitet.
Men gennem interviews med tidligere medarbejdere, aktindsigter, luftfotos og måneders research giver Nordjyske for første gang et samlet indblik i virksomheden, dens ejere og den virkelighed, der udspiller sig mellem nåletræerne ved Tårs.
Det gør vi, fordi virksomheden har sat dybe spor i Nordjylland og hos tidligere medarbejdere.
Medarbejder måtte råbe op
Da Nordjyske begyndte at undersøge DK Falcons, handlede det om at forstå en af Nordjyllands mest lukkede virksomheder.
Historien førte først til ejerskabet i Abu Dhabi.
Siden til medarbejdere, der beskriver en arbejdsplads præget af frygt og uklar ledelse.
Undervejs dukkede et nyt spor op.
Et spor, der pegede mod skovbunden omkring falkefarmen.
DK Falcons indgår i Abu Dhabis eksklusive avl af jagtfalke til Mellemøsten, og de bliver i Tårs opdrættet efter alle kunstens regler.
Når falkene udklækkes, bliver de håndfodret hver anden time.
Når de bliver større, bliver de fodret med rotter, agerhøns og vagtler.
Operationen indebærer eget rugeri, ligesom DK Falcons hvert år indkøber cirka 2000 voksne vagtler og agerhøns.
Hele driften involverer tusindvis af dyr. Dermed også døde dyr.
Og når døde dyr skal bortskaffes, er lovgivningen klar:
Dyreaffald skal afleveres på et godkendt forarbejdningsanlæg.
Det skal de, fordi "animalske biprodukter udgør en risiko for folke- og dyresundheden og derfor skal behandles forsvarligt", som Fødevarestyrelsen formulerer det.
Men i en årrække gjorde DK Falcons noget helt andet for at bortskaffe dyr og rester.
Det var, indtil en tidligere medarbejder råbte op.
Denne artikelserie bygger på interviews med ni tidligere medarbejdere, én nuværende og endnu flere interviews med personer med kendskab til falke og DK Falcons.
Nordjyske har så vidt muligt fået bekræftet medarbejdernes ansættelsesforhold gennem lønsedler eller andet.
Som en del af researchen har Nordjyske også fået aktindsigt i omfattende sagsakter fra Fødevarestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Arbejdstilsynet og Hjørring Kommune.
Et mønster af tildækkede huller
Det er kun hundrede meter fra falkefarmens hovedbygning, en nydelig gulpudset villa.
Derinde, i en lysning omringet af høje nåletræer, har flere tidligere medarbejdere været med til at bortskaffe store mængder dyr.
Og Nordjyske er kommet i besiddelse af et billede, der er centralt for historien.
Billedet viser et af hullerne.
Det er flere meter langt og dybt, og nede i hullet ligger en bunke af flere hundrede døde fugle.
- Det er de huller, jeg fortæller om. Det var sådan, de gjorde, udbryder Frank Christensen, da vi viser ham billedet.
Frank Christensen arbejdede hos DK Falcons fra 2019 til 2024, men stoppede på grund af et dårligt arbejdsmiljø.
Metoden var - ifølge flere kilder - at kaste døde vagtler, agerhøns og dyrerester ned i hullet og midlertidigt placere en plade eller flere ovenpå, til hullet var fyldt op til randen.
Dernæst fyldte man blot en bunke jord ovenpå de døde dyr.
Ude af øje, ude af sind.
Og så gravede man et nyt hul med en rendegraver og begyndte forfra.
Frank Christensen husker, hvordan en kollegas hund faldt ned i et hul en dag.
- Og den kunne ikke komme op igen. Så han skulle ned og hente den. Den der lugt... Fy for satan, siger Frank Christensen.
- Og jeg kan sige dig, hvis du bankede på pladerne, så stod spyfluerne op, tilføjer han.
Nordjyske har fået koordinaterne på, hvor en medarbejder husker at nedgrave fuglene.
Det gør det muligt at sammenholde medarbejdernes forklaringer med officielle luftfotos fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Og netop her opstår et mønster.
For flere år i træk kan vi se, hvordan der er blevet gravet huller rundt i en større halvcirkel.
Og hvordan hullerne er blevet tildækket med en plade.
- Meget overraskende
For lektor i miljøret ved Københavns Universitet Lasse Baaner er reglerne klare:
Hvis døde produktionsdyr er gravet ned uden en tilladelse, er det ulovligt. Det strider mod reglerne om håndtering af animalske biprodukter og miljølovgivningen, siger han.
Reglerne er lavet for at beskytte både grundvand, natur og dyresundhed. Og de bør være kendt af professionelle virksomheder, mener han.
- Derfor er det meget overraskende, hvis nogen tør løbe den risiko, der er forbundet med ulovlig nedgravning af større mængder produktionsdyr, siger Lasse Baaner.
Lasse Baaner peger på, at myndighederne tidligere har slået hårdt ned på lignende sager.
I en sag fra 2005 blev en fjerkræfarm idømt en betydelig bøde efter at have gravet døde ænder og kyllinger ned på egen grund.
Dengang vurderede myndighederne, at nedgravningen udgjorde en stor risiko for lokal forurening af grundvandet.
Fødevarestyrelsen oplyser til Nordjyske, at de ikke har udstedt en tilladelse eller dispensation til DK Falcons, som afviger fra bestemmelserne i biproduktforordningen.
- Produktionsdyr skal bortskaffes som affald ved forbrænding eller via et godkendt forarbejdningsanlæg, svarer styrelsen.
Det samme oplyser miljøafdelingen i Hjørring Kommune.
Falkefarmens svar
Vi har spurgt DK Falcons, om de nedgravede fugle stadig ligger begravet på deres område.
Men det spørgsmål står fortsat ubesvaret efter virksomhedens skriftlige svar.
- Den beskrevne praksis har fundet sted under den tidligere ledelse, og vi kan bekræfte, at den er ophørt, skriver virksomheden.
- DK Falcons samarbejder - og har gennem flere år samarbejdet - med en godkendt professionel aktør om bortskaffelse af dyrerester i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer, lyder den fulde udtalelse.
Det fremgår ikke tydeligt, hvilken tidligere ledelse, virksomheden henviser til.
Ifølge en ejerbog, som Nordjyske har fået aktindsigt i, solgte Allan Pedersen i 2012 ud af sine ejerandele i DK Falcons til Department of the President's Affairs i Abu Dhabi.
I 2021 krævede Erhvervsstyrelsen, at DK Falcons registrerede en fysisk ejer af virksomheden, efter en ny lov, der skal forhindre hvidvask, var trådt i kraft.
Så i dag er Tårs-selskabet ejet af H.E. Sheikh Sultan Binhamdan Binmohamed Al-Nahyan, medlem af den herskende familie i Abu Dhabi, der er blandt verdens rigeste.
Så sent som sidste år tilførte ejeren 125 mio. kr. til DK Falcons danske moderselskab.
Allan Pedersen trådte tilbage som administrerende direktør i 2015, men fortsatte ifølge Nordjyskes oplysninger med at være en del af den daglige drift flere år frem.
I dag er han helt ude af foretagendet.
Siden Allan Pedersen fratrådte som administrerende direktør i 2015, har posten været beklædt af H.E. Saif Khamis Saif Dhahi Alromaithi frem til 2023, derefter Khalifa Hareb Saeed Alkaabi og siden 2024 Hisham Salem Abulqadir Alsarayera.
Ifølge Nordjyskes oplysninger begyndte DK Falcons omkring 2021 at aflevere døde produktionsdyr til et godkendt forarbejdningsanlæg.
Det var Frank Christensen, som italesatte problemet, husker han.
Men ligger de stadig begravet, tror du?
- Jeg har ikke flyttet det, der var der, siger Frank Christensen.
