Når staten bestemmer over Jensen


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:43

Af Preben Bang Henriksen, folketingsmedlem (V), formand for Folketingets retsudvalg, Hasserisvej 176, 9000 Aalborg Bang.Henriksen@ft.dk

KYSTDIREKTORATET: NORDJYSKE bragte (lørdag 3.10.) en glimrende illustration af, hvordan staten bestemmer over alt. Den 77-årige Freddy Jensen har de sidste 40 år haft et lille sommerhus, der desværre for ham ligger – og altid har ligget - tættere end 100 meter på Mariager Fjord.

Jensen står selv for naturplejen, hvilket hilses med glæde af Danmarks Naturfredningsforening.

Mariagerfjord Kommune er ligeledes tilfreds og støtter Jensens sag.

Huset skæmmer ikke landskabet, siger kommunen. Og endelig så kan det konstateres, at huset ikke generer folks mulighed for at gå langs fjorden.

Så alle de lokale kræfter, der på en god dag svagt ville kunne skimte det tilgroede hus, de er tilfredse og mener, at Jensen og hans arvinger skal have dispensation til at beholde huset på trods af beliggenheden inden for de 100 meter fra Fjorden.

Han skal med andre ord have samme ret, som de fire bagved liggende huse, der ligger 20-30 meter fra Jensens hus, men på den rigtige side af 100-meter grænsen.

Men her gør man regning uden vært, for Staten har et organ: Kystdirektoratet.

Hos Kystdirektoratet skal man under ingen omstændigheder lytte til lokale borgere og lokale kommuner.

De lokales mening er her bedøvende ligegyldig – ja, nærmest generende.

Ligger huset således nærmere end 100 meter fra vandet, går der straks bud efter Kammeradvokaten, der er et privat københavnsk advokatkontor, der lever af Staten.

Kammeradvokaten sender så en advokat fra København til Nordjylland for at sikre, at Jensen under ingen omstændigheder får den dispensation, som den lokale kommune, Mariagerfjord Kommune gerne vil give ham. Og går det rigtig godt for Kammeradvokaten, så får Kystdirektoratet medhold i retten og masser af sagsomkostninger. En god dag på det statslige kontor.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden