Røgslør over kuldsejlet skolereform

FRISKOLER: I den seneste tid har Socialdemokratiet på skoleområdet haft meget travlt med at rette skytset mod den frie skoleverden.

Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at Socialdemokratiet langt fra er begejstret for forældres grundlovssikrede ret til frit at vælge netop det skoletilbud, de finder bedst for deres børn. Et skoletilbud på en bred palet af mange forskelligartede tilbud.

Senest har man via finanslovsforslaget forsøgt at stække de frie skoler ved at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent.

Tilskuddet til de frie skoler er en procentdel af den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen. Denne procentdel kaldes koblingsprocenten.

Denne manøvre - at sænke koblingsprocenten - vækker i bedste fald forundring.

På den ene side ønsker man, at de frie skoler tager større socialt ansvar, og at andelen af ressourcesvage forældre/elever på frie skoler øges.

På den anden side vil man fjerne dele af de frie skolers tilskud. Fjerner man dele af tilskuddene til de frie skoler, får det den konsekvens, at forældrebetalingen stiger.

Vil en talkyndig venligst forklare undertegnede, hvordan dét vil få flere ressourcesvage familier ind på de frie skoler?

Socialdemokratiet har med den seneste tids hetz mod de frie skoler klasket to fluer med ét smæk.

Dels har man reddet en gammel kæphest og givet klart udtryk for, at man ønsker de frie skoler hen hvor peberet gror. Hvis muligt gerne endnu længere væk.

Men vigtigst har man behændigt drejet opmærksomheden væk fra sagens egentlige kerne, nemlig en omsorgssvigtet folkeskole.

Man fik heldigvis ikke held til at tildele den frie skoleverden en øresønderrivende lussing. Nu må man så i stedet fokusere på, hvorfor forældre vælger folkeskolen fra - og dermed se på folkeskolereformen og de ødelæggelser, som den tidligere socialdemokratiske regering gennemførte med Christine Antorini ved roret.

Under valgkampen talte Socialdemokratiet gang på gang folkeskolen op. Regeringens tre støttepartier har meget fornuftigt ønsket én milliard til et tiltrængt løft af folkeskolen.

Desværre var der i Socialdemokratiets finanslovsforslag ingen penge til folkeskolen - ærgerligt.

Det blev ved snak og pæne ord samt noget, der med lidt god vilje kunne ligne en undskyldning til folkeskolelærerne for miseren i 2013.

Som samfund har vi virkelig ikke brug for, at man ødelægger en fri skoleverden, der i store træk fungerer - eller i hvert fald er knap så hårdt ramt som folkeskolen.

Vi har brug for en solid og stærk grundskole. Vi har brug for et løft af folkeskolen. Det, der ser ud til ikke at fungere optimalt, bliver ikke bedre af, at andet forsøges ødelagt.

Og så er vi i øvrigt ikke dummere. Vi lader os ikke rive med af forældede politiske paroler og slagord for at smide, hvad vi har i hænderne og give os til at slås indbyrdes.

Vi, og det vil sige forældre, elever og lærere, står sammen om kampen for en god og stærk grundskole. Vi står sammen om kampen for en folkeskole, der skal kunne rumme alle. Og vi står sammen om en fri skoleverden for dem, der af den ene eller anden grund ønsker et pædagogisk eller værdimæssigt alternativ for sine børn.

Jeg vil opfordre regeringen til at smøge ærmerne op og ønsker i øvrigt Socialdemokratiet rigtig god arbejdslyst. Der er rigeligt at tage fat på.