Stop det politiske fnidder – og se på virkeligheden


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:48

Af Finn B. Jensen, Blomstermarken 115.st.tv., 9000 Aalborgfinnbjensen@stofanet.dk

POLITIKERE: Stop nu alt det fnidder og forhold jer til virkeligheden!

Efterhånden opfatter vi alle Folketinget som en børnehave.

Hvis regeringen forsøger at finde løsninger på aktuelle problemstillinger, så står store dele af Folketinget med rejste børster – for tænk, hvis en minister eller statsministeren skulle have sagt et ord eller en sætning, som kunne fortolkes på en anden måde, end meningen var, så er det jo vigtigt, at partierne og de enkelt folketingsmedlemmer markerer sig, så befolkningen kan se og høre, at de er tilstede.

Jeg synes, at uhyrlighederne er blevet alt for mange.

Hvorfor skal vi borgere forsat høre alt det vås om minkene?

Ingen i Folketinget er vel reelt uenige om, at den eneste måde at stoppe den farlige udvikling af forskellige arter af coronavirus på var at aflive samtlige minke i Danmark! Så hvorfor alt råberiet om, at aflivningen skal vendes og drejes i medierne. Det er helt uforståelig for os almindelige borgere, men forståelsen skal måske findes i Folketingets sammensætning.

Langt over halvdelen er Folketingets medlemmer har aldrig været på arbejdsmarkedet. Mange på især venstrefløjen kommer lige fra universiteterne og de tror, at alt er teori. De forstår overhovedet ikke virkeligheden i samfundet og de samme tendenser findes desværre blandt journalisterne.

Her til morgen brugte nyhedsmedierne en del tid på, at fortælle, at en militær person (smuk, ung kvinde), havde aflivet én - eller flere mink. Måske skulle hun være glad for, at det var en mink og at det ikke var en ”fjendtlig person”, som hun stod overfor, for reelt er det vel derfor, at hun har søgt ind i forsvaret.

De mange problemstillinger omkring bl.a. sexismen m.v. forstår jeg heller ikke – hvad er det for nogen skvat og tøsedrenge, som sidder/sad i spidsen for bl.a. et parti og en overborgmester samt senere en kendt tv-journalist. Jeg tror, at der er rigtig mange som mig, der synes, at det er helt ude i hampen, at kvinderne mange år efter ”begivenhederne” (klap på låret m.v.) stiller sig op og føler sig krænkede.

De fleste skulle måske tværtimod have taget begivenhederne som værende personalegoder!

Jeg synes, at den mandlige part skulle stille de sårede damer det spørgsmål: Hvorfor sagde du intet, da jeg ”krænkede” dig? På daværende tidspunkt opfattede jeg tingene på den måde, at du syntes berøringen var helt i orden!

Jeg tror, at der er rigtig mange blandt det såkaldte svage køn, som har benyttet samværet med den mandlige partner på en måde, som har betydet en genvej til større stillinger og mere indflydelse, men hovedpersonerne som igennem medierne har stået frem har tilsyneladende haft en anden dagsorden med de nævnte berøringer. Vejen til magt og indflydelse er uransagelige og mangeartede.

Jeg er sikker på, at personer, som har oplevet tonen på det almindelige arbejdsmarkedet føler det samme som mig. Hvad er det egentlig de klager over? Der er nu engang både mænd og kvinder ude i det virkelige samfund – og heldigvis for det, alt andet ville være kedeligt.

Afslutningsvis ønsker jeg at udtrykke min harme over de mange spildte kræfter og penge, som er brugt og spildt i forbindelse med Inger Støjbergs ageren i forbindelse med ”De ægteskabelige” forhold imellem indvandrerne, hvor ældre mænd påstår, at være gift med mindreårige piger, samtlige de mennesker, som jeg kender og omgås - ja, de bakker 100 pct. op omkring den tidligere udlændinge- og integrationsminister - Inger Støjberg og hendes håndtering af sammenføringen og de ulovlige ægteskaber (efter danske love) og efter min opfattelse, så er det de danske love, som er/var gældende i Danmark, så jeg siger: Bravo, Inger Støjberg – du turde heldigvis at gå imod de ”skrigende Kollegaer” fra bl.a. venstrefløjen i Folketinget og sidst men ikke mindst så havde du fuld opbakning i Folketinget, da de forskellige tiltag blev besluttet og jeg synes, at det virker besynderlig, at der nu skal træffes beslutninger og ændringer med tilbagevirkende kraft – sådan plejer vi vist ikke, at behandle hinanden i Danmark.

Kort sagt: ”Stop nu de urimelige angreb samt alt ævl og kævl.

I Danmark har vi kutyme for, at Folketingets partier samarbejder på tværs af partiskel.

Ja, det var såmænd bare det jeg ville sige.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden