debat

Tak for at holde hovedet kold i minksag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Ingrid Skjøth, Ajstrupvej 14, Ajstrup, 9381 Sulsted i.a.skjoeth@gmail.com

I den galopperende vanvids-cyklus, som vore minkavlere på det seneste er suget ind i, står vi uden for branchen udenom - i respektfuld afstand - og måber. Hvad foregår her? Lever vi i en retsstat, hvor faglighed ligger til grund for det offentliges tiltag overfor vores samfund, - eller hvad..??

Når vi overhovedet kan finde hoved og hale i de hovedløse handlinger, som sættes i værk overfor en branche, der kun kan fungere, når dén har pinlig orden i alle procedurer omkring dyrene, må vi takke NORDJYSKE. Punkt for punkt har vi fået belyst,

- hvilken faglig begrundelse for processen, man ikke har kunnet vride ud af myndighederne (14.10. side 8 m.fl.).

- hvilken instans, (Christian Minkservice IVS), myndighederne har bestilt til at foretage den til nu ikke fagligt begrundede aflivning.- et firma, bemandet med ikke-instrueret mandskab, som ikke kan håndtere mink og lader dem rende frit omkring. (Erhvervsliv 13.10.) og som ser sig for god til at opfylde de anerkendte betingelser for at fungere på det danske arbejdsmarked,

- hvorfor 3F med god grund kommer på banen.

Hele den uoverskuelige situation hvilende på

- den tragedie, at man erstatningsmæssigt forskelsbehandler de ramte avlere og insinuerer, at ramte avlere nok ikke har været påpasselige.

At det sindssyge forløb udløser dyremishandling, kan vi, der har begreb om dyr fint forudse: I stedet for roligt at blive taget ud af buret og straks puttet i en gasfyldt kasse, kæmper minken sig nu løs, løber for livet og ender måske i en fælde indenfor farmen, hvor den må sidde, til minkavleren, efter en helveds-dag i hans fuldt lovligt drevne farm, måske finder den. – Eller: den ender i den totale forvirring ude i naturen, hvor den sulter ihjel. – ( Hvis den ikke rydder din hønsegård) - og i øvrigt spreder smitte. *Hvor det for Statens Serum Institut, hhv. Fødevarestyrelsen af hensyn til smitterisiko var magtpåliggende at få startet nedslagtningen af dyrene, er denne risiko dog (13.10. side 7) bragt ned til, at, ”problemet ikke ikke er særlig stort”. Og så er det jo selvsagt ”minkavlerens ansvar,.. (hvis noget i dette forløb).. går ud over dyrevelfærden. Dyrene må jo ikke være gidsler.”.. – Hvad med minkavleren?

For at lette trykket på skuldrene henviser Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen kollegialt til hinanden som beslutningstagere for nedslagtningen (14.10. side 8). Vi læsere, skatteydere og medborgere, kan kun finde rundt i denne skandale, fordi vi fra vor lokalavis får klart definerede oplysninger om, hvor lidt den ene ved, hvor lidt ansvar, de ansvarlige tør bære, og hvor gode de er til at gøre minkavleren ansvarlig for dét, de mod al faglighed (7.10. side 8) har startet. Dertil: total mangel på sund fornuft i tilrettelægningen. (Få så sat et tissehus op!) Tak, fordi NORDJYSKE holder hovedet koldt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.