Uansvarligt at lade krydstogtskib komme ind i Skagen Havn
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:13
Af Morten Bach,ITF-skibsinspektør, Det Internationale Transporarbejderforbund. 3F. Peter Ipsens Allé 9, 2400 København NV
KRYDSTOGTSKIBE: Det er med undren man har kunne konstatere at Fredericia og Skagen havne helt grotesk og uansvarligt har ladet to store krydstogtskib anløbe og fortøje i de respektive havne.
Skibene sejler under italiensk flag, med underlødig ejerforhold af selskaber fra USA, Panama og Tyskland!
Angiveligt skulle det være for at give plads til andre fartøjer i de tyske havne, at Fredericia Havn lod det ene af skibe m/s ”Aidamar” med 479 søfolk ombord anløbe havnen 2. april. Det er en noget søgt undskyldning da der påviseligt ikke mangler kajpladser i tyske havne!
Det andet skib m/s ”Aidadiva” med 615 besætningsmedlemmer ankom Skagen havn søndag 5. april direkte fra Caribien, hvor det har landsat sine passagerer.
Det store spørgsmål er, hvorfor man netop har valgt danske havne, og hvilke ansvarlige danske myndigheder, der har sagt god for at skibe måtte lægge til kaj for oplægning?!
De danske grænser er lukkede, og det er forbudt at samles mere end 10 personer.
Her tillader man to store krydstogtskibe med tilsammen 1.000 besætningsmedlemmer at komme direkte til kaj, uden at de først er blevet behørigt undersøgt af karantænemyndighederne for evt. corvid-19 smitte blandt besætningsmedlemmerne.
Man har nægtet besætningerne at gå i land, men kontakt med landpersonel undgår man ikke, idet skibene også skal have lavet reparationer.
Smitte ombord kan udløse katastrofale konsekvenser for en besætning, der lever så tæt og så sammenpresset, som man gør på disse skibe med 2- og 4-mands kamre og dårlige opholdsfaciliteter til besætningerne.
Mon de ansvarlige danske myndigheder, der har givet tilladelse til skibenes anløb, har haft kontakt med sygehuse og hospitaler i lokalområderne, om disse i tilfælde af et udbrud af covid-19 om bord ville være i stand til at håndtere en så stor sammenstuvning af smittede udenlandske søfolk?
Et andet problem er, hvem der kontrollere besætningernes velfærd og sundhedstilstand generelt, og om de internationale konventioner om hjemrejse, løn osv bliver overholdt?
Man kan undre sig over, hvorfor rederiet ikke bare har lagt skibene op og fået besætningerne hjemsendt til deres respektive lande?
Men dette ville være en stor udgift, og da krydstogtrederierne i forvejen regner deres underbetalte besætningsmedlemmer fra 3. verdenslande meget lavt, vil de ikke have den udgift oven i, at skibene ikke tjener penge. Besætningerne har kontrakter på op til 12 måneder ombord.
Man kan med god grund mistænke at de to danske havne har spekuleret i at tjene nogle hurtige penge ved at tilbyde skibene kajplads nu da krydstogtskibsindustrien pga. corona-epidemien er helt i knæ.
Krydstogtsturismen er i forvejen en fordækt, skrupelløs og betændt branche, som kun spekulerer i udnyttelse af billig arbejdskraft.
Vi har set adskillige eksempler på skibsredere, der går konkurs og efterlader deres skibe og besætninger i danske havne. Det sker forhåbentlig ikke her, men muligheden kan foreligge og er ikke langt borte i disse tider, hvor fremtiden for krydstogtturismen har meget dårlige udsigter!
Forhåbentlig vil de ansvarlige danske myndigheder pålægge det tyske rederi, at det på ansvarlig og sikker vis får besætningerne hjemsendt fra de to skibe, uanset hvad dette måtte indebære af udgifter og omkostninger.
Hvis ikke må de to havne der af kommercielle årsager har bragt besætningerne til Danmark, tage konsekvensen af deres handlinger og bære de udgifter, der måtte være i forbindelse med søfolkenes hjemsendelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.