Venstre ved man ikke, hvor man har – og det er træls
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:51
Af Knud Allan Knudsen, Villerupvej 5, 7755 Bedsted, nannagad@gmail.com
KRISE: Mit parti, Venstre, ved man - ikke - hvor man har for tiden, og det er træls!
Det er ligeledes træls, at corona forhindrer personlige møder, hvor man kan sige tingene lidt mere direkte til hinanden frem for gennem læserbreve, hvor vi trods alt lægger et vis filter af hensyn til partiet og personer.
Jeg har derfor forsøgt at få en dialog V-medlemmer og V-ledelsen - hovedbestyrelse/folketingsmedlemmer imellem, men har ikke kunnet komme igen sekretariatets filter.
Jeg eksemplifiserede det med en mail, som jeg ikke syntes ville være til partiets bedste at bringe i avisen og derfor bad sekreteriatet om at videresende til ledelsen.
Det blev ganske vist forelagt forretningsudvalget, det kalder jeg filtrering.
Jeg mener, det vil være en god måde at få os medlemmer mere interesserede og aktive, ja, man kunne kalde det et godt medlemstilbud til gavn for partiet.
Derfor er det også aftalt med vort hovedbestyrelsesmedlem i Thy, at vi arbejder videre med sagen.
Der er i øvrigt også mange, der ikke holder avis og slet ikke ser læserbreve fra andre end deres egne områder.
Til Kaj Kristensen og andre, som vil Venstre det godt: Se nu og få tisset af, ikke mindst om Inger Støjberg, min værdikriger, oprindeligt sammen med Marcus Knuth.
Så helt naturligt bliver politikken her langt slappere. I øvrigt er det desværre mest snak, bl.a. mangel på opgør med de mange konventioner og egne love, hvor udløbsdatoen for længst er overskredet.
Stilen kunne være anderledes, men det kunne vi måske alle lære noget af. Men at blive dolket af sine egne, det får stemmer til at løbe skrigende bort!
Det var flot af Jakob Ellemann-Jensen at stille sig til rådighed for et dysfunktionelt Venstre. Som sine forgængere lykkedes det ikke.
Vi var glade for valget af Inger Støjberg, men han må da have vidst, at han ikke nåede hende til sokkeholderne.
Derfor skulle han have sagt til ledelsen, at hvis de valgte hende, gik han, som han åbenbart senere har stillet som krav til forretningsudvalget.
Men for mig ser det ikke ud til, at folketingsgruppen har fået samme melding om, hvem der er formand.
Det stikker jo i alle retninger med gummistøvler og bonede gulve til, at selv seriøse medlemmer ikke mener, der er forskelle på V i øst og vest.
Her kunne jeg ikke undlade at grine højt af Mads Fuglede, født og opvokset i Vendsyssel, udtalte, at der er stor forskel på det og det Vestjylland, hvor han er flyttet til, det såkaldte bibelbælte.
I øvrigt er hans indstilling til muslimske friskoler og moskeer jo i sig selv en slap politik over for ikke-vestlige indvandrere. Jo, vi tænker meget forskelligt, også på Mors og i Thy
Vort parti vil som de to andre partier med en lang historie, Konservative og Socialdemokraterne, måske også de Radikale bestå med opgangs- og nedgangsperioder, men jeg ser en halvering som billigt sluppet, først alle Lars Løkkes og Inger Støjberg ”personlige stemmer”, men endnu værre , at mange ikke ser lys i tunnellen for et stærkt Venstre med en politisk markant leder for partiet og blå blok, en blok, som er ligeså dysfunktionel, som os selv.
Det er godt, at vi står stærkt i de mange borgerlige kommuner, så lad os håbe på et rimeligt valg her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.