Nyheder

37-årig anholdt - kastede bildæk mod butiksvinduer

En 37-årig mand sover lørdag morgen rusen ud hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Når han vågner, bliver det til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han sent fredag aften blev anholdt på Lilletorv i Nykøbing Mors for netop overtrædelse af denne.

Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Andersen kastede den berusede mand med bildæk mod butiksvinduer. Hvor dækkene kom fra, ved vagtchefen ikke.

- Vi kommer frem, og der møder vi en meget beruset mand, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og vi kan ikke finde andre løsninger, end at han ender med at blive anholdt, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Andersen.

Butikkerne slap uden skade, og den 37-årige slipper derfor også for en sigtelse for hærværk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden