Bilist ramte knallert og stak af - men politiet fandt ham

Godmorgen, og velkommen til Nordjyskes liveblog, hvor vi begynder med at fortælle om en flugtbilist:

Klokken 22.46 fredag hastede politiet til krydset Sæbyvej og Hvidegårds Ager i Hjørring. Her var der først sket et solouheld, hvor en bil havde ramt en lygtepæl.

Derefter bakkede bilisten og ramte en knallertkører, som væltede. Men i stedet for at blive på uheldsstedet, stak bilisten af.

- Ud fra forskellige oplysninger var vi dog i stand til at finde både bil og gerningsmand. Så han blev anholdt og sigtet i sagen, fortæller vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi.

Den anholdte er en 21-årig mand fra Hjørring-egnen, og vagtchefen betegner ham som kendt af politiet.

Der er mistanke om, at den 21-årige var påvirket af enten alkohol eller narkotika, da han kørte galt og siden tog flugten. Han er blevet afhørt og løsladt igen men kan forvente et retsligt efterspil.

Knallertkøreren kom ikke noget alvorligt til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden