Fem personer fængslet for store mængder kokain
Tre mænd og to kvinder i alderen 24 til 40 år er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have besiddet og videreoverdraget en stor mængde kokain.
Det oplyser anklager Kim Kristensen efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.
Fire af personerne er sigtet for at have været i besiddelse af 1,7 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse på en adresse i Aars i perioden mellem september 2025 og 15. januar i år.
Den femte mand er sigtet for at have medvirket til at have overdraget 1,1 kilo af narkoen. En overdragelse, der skulle være sket 13. januar.
Alle fem blev anholdt forskellige steder i Nordjylland 15. januar.
Grundlovsforhøret mod de fem sigtede blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.
De nægtede sig alle skyldige. To af dem erkendte dog besiddelsen af mindre mængder kokain, der blev fundet i forbindelse med anholdelserne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.