Første spadestik taget til ammunitionsfabrikken Krudten i Elling
Opdateret kl. 15:47
Tirsdag middag er det første spadestik taget til den kommende ammunitionsfabrik i Elling ved Frederikshavn.
Det oplyser Frederikshavn Kommune i en pressemeddelelse.
Borgmester Karsten Thomsen (S) deltog i spadestikket sammen med direktør i Nammo Danmark A/S, Jerry Gustavson, og direktør i Etablissement- og Terrænkommandoen, Henrik Sørensen.
- Der er flere store investeringer i kommunen, som jeg glæder mig over. En af dem er opførelsen af en ny ammunitionsfabrik, som er med til at skabe nye arbejdspladser i Elling og giver nye udviklingsmuligheder for området, siger Karsten Thomsen i pressemeddelelsen.
Fabrikken opføres af Forsvarsministeriets Etablissement- og Terrænkommando.
Produktionen ventes at begynde i sommeren 2027, når den norske forsvarskoncern Nammo efter planen tager anlægget i brug.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.