Fyret Tican-medarbejder har fået job i hjemmeplejen
Efter 43 års ansættelse blev Peter Uno fyret under stor dramatik som slagteri-medarbejder på Tican i Thisted sidste år.
Skabet skulle straks tømmes, og Uno - der også er byrådsmedlem i Thisted - blev eskorteret ud på parkeringspladsen.
Fritstillingen blev begrundet med "omstrukturering af produktionsflow".
Senere blev der indgået forlig i sagen, skrev den socialdemokratiske Netavisen Pio - siden har Peter Uno forgæves forsøgt at finde nyt arbejde.
Men nu har jobsøgningen givet pote, fortæller han til NNF's fagblad: Peter Uno skal til at arbejde i hjemmeplejen.
- Jeg har fulgt området tæt som politiker, og det kunne være spændende at opleve det på sin egen krop, siger han.
Uno begynder i sit nye job 15. december.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.