Hjørring-pizzeria får bøder for snavs og falsk “skinke”

Vestbyens Pizza og Grill på Nordbovej i Hjørring dumper igen en fødevarekontrol - og det koster.

Ved kontrollen 21. januar konstaterede Fødevarestyrelsen, at en tidligere indskærpelse om grundigere rengøring ikke var fulgt. Mikrobølgeovnen var fyldt med indtørrede madrester, der lå støv under inventaret og et tykt lag oven på pizzaovnen, og i køledisken fandt kontrollen is, fedt og madrester.

Det udløser en bøde på 5.000 kroner.

Samtidig får stedet endnu en bøde på 5.000 kroner for vildledende oplysninger på menukortet. “Skinke” viser sig at være kalkun, og baconen er lavet af kalv. Og det bliver kunderne ikke tydeligt gjort opmærksomme på det.

Indehaveren af pizzeriaet erkendte, at han ikke har fået ændret teksten på diverse bestillingsplatforme på internettet.

- Men jeg har skrevet det bag på menukortene, sagde han under kontrolbesøget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden