Karantæne til Liverpool-træner efter drama
Liverpools cheftræner, Arne Slot, har fået to kampes karantæne, efter at hollænderen onsdag aften blev tildelt et rødt kort i derbyet mod Everton.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Onsdagens Merseyside-derby endte dramatisk, da Everton dybt inde i tillægstiden udlignede til 2-2 i Premier League-opgøret på Goodison Park.
Evertons Adboulaye Doucoure fejrede James Tarkowski formidable flugter i feltet foran Liverpools fans.
Det udløste en reaktion fra Liverpools Curtis Jones, der konfronterede den jublende Everton-spiller.
Efter slutfløjtet opstod der tumult mellem holdene, og både Doucoure og Jones samt Arne Slot og en af hans assistenter endte med at blive præsenteret for det rødt kort.