55 meter lang yacht til 316 millioner er i Aalborg
Opdateret kl. 11:01
Den 55 meter lange yacht Kahalani - der sejler under maltesisk flag - giver de fleste både i Aalborg og omegn baghjul, når det kommer til pris og komfort.
Ifølge Vesselfinder.com befinder den sig klokken lidt i 11 onsdag i Limfjorden lige øst for Limfjordsbroen.
Senest har den været i havn i Oslo tirsdag morgen, fremgår det af Vesselfinder.
Denne sommer har skibet også været omkring Middelfart, og på Fyens.dk har har man blandt andet skrevet, at der er tale om en luksusyacht til intet mindre end 316 millioner kroner.
Yachten er bygget i Holland hos Feadship, der har speciale i luksusyachts.
Kahalani vejer 891 ton og kan have op til 11 gæster i seks forskellige værelser. Derudover huser yachten også en besætning på 13 mennesker inklusive kaptajnen. Yachten skulle have en topfart på 15 knob.
Man kan se flere billeder af yachten på boatinternational.com.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.