Nyheder

Missing People leder efter forsvundet mand


Opdateret 28. juli 2025 kl. 15:36

Organisationen Missing People, der assisterer myndighederne i sager om forsvundne personer, er torsdag aften trukket i deres gule veste i Aalborg.

Klokken 17 mødtes man ved Musikkens Hus - og herefter har man bevæget sig i forskellige retninger for at lede ved kajkant og i vandet efter den 71-årige mand, som tirsdag forlod Universitetshospital Nord. Og som politiet har en formodning om kan være i Limfjorden.

Flere har kikkert med, og nogle af deltagerne er gået over på Nørresundby-siden også.

Nordjyske har talt med indsatslederen for Missing People, Tanja Røge, der fortæller, at man regner med at lede frem til godt klokken 22.

- Og man kan melde sig i løbet af aftenen her ved Musikkens Hus, hvis man vil hjælpe, siger hun.

For at deltage skal man være fyldt 18 år.

- Vi vil gerne frabede, at du medbringer din hund på eftersøgningen, skriver Missing People i facebook-opslaget, hvor de har annonceret dagens eftersøgning, som politiet er orienteret om.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden