Ny brand i forladt SOSU-skole
Opdateret kl. 05:59
Godmorgen, og velkommen tilbage til Nordjyskes liveblog.
Vi begynder ugen med nyheden om, at der i nat var ildebrand i den tidligere SOSU-skole på Østre Allé i Aalborg.
Vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi fortæller, at en person ringede 112 og fortalte, at der kunne ses ild i et lokale på øverste etage. Det var klokken 01.49, og Nordjyllands Beredskab skriver på X, at der stod store flammer ud af et vindue. Dog lykkedes det at få branden under kontrol efter en times tid. Da havde røgdykkere været inde og foretaget efterslukning.
- Ilden havde ikke spredt sig til andre lokaler, og den fik heller ikke fat i taget, fortæller Torben Arendrup.
Han siger, at branden formentlig var påsat, men det vides endnu ikke, om det var en bevidst handling eller uforsigtighed.
- Der er indimellem personer, der tager ophold dér, og vi ved ikke, om branden er startet med vilje. Men nu skal der laves nærmere undersøgelser, fortæller vagtchefen.
Tilbage i juni var der startet tre brande på den tidligere SOSU-skole. Det kan du læse mere om her:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.