Nyt kæmpeområde med natur i Thy
Et nyt og meget markant naturprojekt er på vej mod Thy.
Området omkring Hanstholm Store Å er nemlig blevet udpeget som muligt såkaldt signaturprojekt under den grønne trepart.
Aftalepartierne bag trepartsaftalen er enige om seks områder, som kan blive til såkaldte signaturprojekter, hvor eksisterende naturområder bindes sammen med ny natur og skov for at skabe store, sammenhængende naturområder.
Aftalen rummer potentiale på op mod 5.000 hektar ny natur i et analyseområde, der dækker cirka 28.500 hektar i oplandet til Thisted Bredning.
Her er der er et særligt højt behov for en kvælstofindsats.
I forbindelse med den grønne trepart er der ambitioner om store, sammenhængende naturområder.
Med den grønne trepart skal vi have mere natur.
Torsdag blev aftalepartierne bag trepartsaftalen enige om skes områder, som kan blive til såkaldte signaturprojekter, hvor eksisterende naturområder bindes sammen med ny natur og skov for at skabe store, sammenhængende naturområder.
Naturen har brug for plads i Danmark, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang, og et af de udpegede områder ligger omkring Hanstholm Store Å i Thy, som rummer betydelige eksisterende naturværdier knyttet til ådalen og de omkringliggende eng- og vådområder.
Det er mulighederne for at sætte gang i de første fem projekter, der nu skal afdækkes.
De seks områder er udvalgt efter en indledende gennemgang af mulige områder på minimum 1000 hektar, hvor de lokale grønne treparter i forvejen har skitseprojekter, der skal afhjælpe kvælstofudledning eller mindske kulstofudledningen.
Hvordan signaturprojekterne skal se ud, og præcis hvor i de seks områder de skal placeres, skal afklares i den kommende tid, og ministeriet og partierne bag aftalen håber, at blandt andet fonde, borgere, kommuner og de lokale grønne treparter vil deltage i realiseringen af signaturprojekterne.
Ministeriet for Grøn TrepartIfølge de statslige opgørelser skal udledningen reduceres med 522,8 ton kvælstof om året.
I området havner store mængder næringsstoffer på arealer tæt på vandløb hurtigt i kystvandet.
Projektområdet rummer i forvejen betydelige naturværdier i ådalen samt eng- og vådområder og overlapper flere Natura 2000-områder med blandt andet klithede og plantager.
Projektet vurderes også at kunne bidrage til opfyldelse af både habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet samt EU’s naturgenopretningsforordning.
Det er endnu uvist, hvor stort området i Thy præcist bliver, og hvordan det konkret skal afgrænses. Nu går analysearbejdet i gang og Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, håber det kan ske i samarbejde med kommuner, fonde og lodsejere, der frivilligt kan indgå i omlægningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.