Kommunalvalg

Kæmpe plan skal redde Limfjorden: Thisted Kommune har sat hælene i

Kommunen vil ikke være med til at udpege så meget landbrugsjord, som det kræves for at nå målet i den grønne trepart

Nørkær Å slynger sig igen, og vandet får lov at brede sig ud over lavtliggende marker. Men hvis Thisted Kommune skal nå målene for et bedre vandmiljø i Limfjorden, skal mere højtliggende landbrugsjord også ud af drift.
Nørkær Å slynger sig igen, og vandet får lov at brede sig ud over lavtliggende marker. Men hvis Thisted Kommune skal nå målene for et bedre vandmiljø i Limfjorden, skal mere højtliggende landbrugsjord også ud af drift. Foto: Thisted Kommune

Opdateret kl. 12:29

Grillpølser og en gåtur i gummistøvler.

Det var på programmet, da Thisted Kommune forleden inviterede borgerne til at køre ud til enden af en grusvej i Midtthy for at se, hvordan den grønne trepart kan se ud i virkeligheden.

Her slynger Nørkær Å sig igen gennem landskabet. Dræn og grøfter er blevet sløjfet, og der er marker, der ikke længere skal dyrkes.

Målet er at genskabe livet i Limfjorden, der igen i denne sommer har været ramt af kraftigt iltsvind.

Sidste sommer drev tusindvis af døde fisk ind mod fjordkysten ved Thisted. Miljøstyrelsen konkluderede efterfølgende, at iltsvind var en væsentlig årsag. Foto: Jens Fogh-Andersen

Bunden af Thisted Bredning er flere steder helt død. En flok gymnasieelever, der i september optog billeder med et undervandskamera, så hverken fisk eller ålegræs.

Projektet Nørkær Å er et bidrag til et bedre vandmiljø. Thisted Kommune har adskillige lignende projekter på vej, som skal medvirke til, at der løber færre ton kvælstof ud i fjorden.

Men det er ikke nok. 

Der skal også gødes mindre på den højtbeliggende landbrugsjord. Og her er politikerne bestemt ikke enige om, hvordan man kommer i mål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden