Paraffin på strand fjernes - lad ikke hunden spise det
Thisted Kommune er gået i gang med at fjerne den paraffin, der som omtalt på nordjyske.dk er drevet ind på stranden fra Hanstholm Havn til Agger Tange.
Det sker ved at rive stranden med en såkaldt surf rake, der trækkes efter en traktor. Om nødvendigt samler man også op manuelt. Vind og vejr flytter lidt på paraffinen, og mens det meste ligger i en bræmme på kysten, er noget blæst længere ind på stranden. En anden udfordring er, at der nogle steder er tale om store klumper, mens det andre steder er smuldret. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse torsdag.
- Lige nu ser vi ind i et par dage med stille vejr, og derfor håber vi, at det bliver liggende, hvor det er. Vi ved endnu ikke, hvor lang tid oprensningen vil tage. Vi kender ikke mængden af det, der skal renses op, men vi kender udstrækningen, og vi fortsætter, til vi er færdige, skriver kommunen.
Det kan ikke afvises, at der stadig vil ligge lidt tilbage på stranden på svært fremkommelige steder. I øvrigt kommer kommunen med en særlig opfordring til hundeejere:
- Der er forlydender om, at hunde gerne vil smage eller spise paraffinen. Det er ikke godt for hundemaver, så vi opfordrer til at holde øje med hunden, når man er på tur, skriver kommunen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.