Politiet drosler ned i eftersøgningen af 76-årig kvinde


Opdateret 01. december 2025 kl. 14:43

Opdateret 1. december: Nordjyllands Politi oplyser, at den savnede kvinde er fundet død i et vandhul nær Vognsild. Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse.

Den 76-årige, demente kvinde, der har været forsvundet siden søndag aften, er endnu ikke blevet fundet.

Og nu indstiller Nordjyllands Politi den koordinerende indsats i Vognsild vedrørende eftersøgningen af kvinden fra byen.

Men sagen bliver ikke lukket, og man er klar til at rykke ud, hvis der kommer nye tip i sagen. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Nordjyllands Politi har sammen med Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og mange frivillige – blandt andre fra organisationen Missing People – gennemsøgt området uden held.

- Status nu er, at vi har finkæmmet store arealer – både til lands og til vands – og på nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere spor at gå efter, siger politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard, der leder politiets eftersøgning.

Han opfordrer endnu engang folk til at kigge efter den savnede kvinde i udhuse, haver, læbælter, lader og lignende.

Har man tip i sagen, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden