Scooter-styrt med promille "væsentlig" over det tilladte syd for Aalborg


Opdateret kl. 22:07

Søndag aften ringede forbipasserende 112, da en mand var styrtet på en scooter i Ågade i Gudumholm syd for Aalborg.

Manden var ikke kontaktbar, så både politi og ambulance kørte til stedet.

Men det viste sig, at manden - der er 32 år gammel - ikke var kommet så galt afsted, som man først havde frygtet.

- Umiddelbart er der ikke sket noget alvorligt, men han blev kørt til tjek på sygehuset, siger vagtchef Torben Arendrup, Nordjyllands Politi.

Scooteren er i politiets varetægt - og det er ikke sikkert, at manden får den igen.

- Skal vi sige det på den måde, at han have en promille, der var væsentlig over det tilladte, lyder det fra vagtchefen.

Resultatet af en blodprøve skal vise, hvad promillen nøjagtig har været. Er den over 2,0, så er der tale om såkaldt vanvidskørsel og så ryger køretøjet.

Solo-uheldet skete ved 18.30-tiden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden