Sommerhus brændt ned natten til tirsdag
Et sommerhus på Kukmarksvej ved Ajstrup syd for Hadsund er natten til tirsdag brændt ned til grunden.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Arndrup.
Branden blev opdaget klokken 02.26 af beboere i området. Brandvæsnet ankom hurtigt, men kunne ikke forhindre, at huset udbrændte.
Der var ingen personer i sommerhuset, og der var derfor ingen fare for mennesker. Der var heller ikke risiko for, at ilden ville brede sig til omkringliggende bygninger.
Da brandårsagen ikke umiddelbart kan fastslås, vil politiet foretage en brandundersøgelse på stedet.
Udover det nedbrændt sommerhus har der natten til tirsdag også været en brand mellem Hjørring og Vrå. Den kan du læse om herunder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.