Ældre kvinde dræbt - nu er skraldebilschauffør dømt
En 29-årig mand er onsdag blevet dømt for uagtsomt manddrab efter en episode på Hedebo Strand Camp i Sæby i august sidste år.
TV2 Nord skriver, at den 29-årige blev idømt en betinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 8000 kroner.
Ved den tragiske hændelse i august var manden chauffør på en skraldebil og overså en 88-årig kvinde, der kom gående med sin rollator på campingpladsen. Han ramte hende med skraldebilen, og hun blev erklæret død på stedet af en tilkaldt læge.