10.000 kroner til børneafdelingen
Børn indlagt i Hjørring nyder godt af cykel-event i fitnesscenter
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:45
HJØRRING: Bettina Strue, der er daglig leder af Centrum Fitness i Hjørring, har netop gæstet børneafdelingen på Sygehus Vendsyssel. Med sig havde hun en check på 10.000 kroner, som blev overrakt til afdelings-sygeplejerske Birthe Storm.
Pengene stammer fra en bike-event i fitnesscenteret 28. marts, hvor byens handlende kunne købe en cykel og trampe i pedalerne til fordel for børneafdelingen.
Bettina Strue har tidligere nydt godt af behandlingen på børneafdelingen i forbindelse med indlæggelse af hende datter for fire år siden, og det ville hun godt sige tak for.
Børneafdelingen vil bruge pengene på nye malebøger samt undervisning af unge med diabetes.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.