Fodbold

10 nye sendte Jammerbugt FC videre

Bo Zinck reserver slog let Marstal-Rise ud af DBU Pokalen med 3-0

Cheftræner Bo Zinck roser de normale reserver for at vise sig frem på Ærø. Foto: Torben Hansen
Cheftræner Bo Zinck roser de normale reserver for at vise sig frem på Ærø. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

MARSTAL: Selv om der kun var en enkelt række til forskel, så endte 2. divisionsmandskabet fra Jammerbugt FC tirsdag med sikkert at spille sig videre til 3. runde i DBU Pokalen på bekostning af Marstal-Rise fra Danmarksserien.

Bo Zinck havde skiftet 10 mand ud i forhold til weekendens lokalopgør mod Thisted FC, men reserverne viste deres værd på den 350 kilometer lange tur til Ærø ved at vinde 3-0.

Hjemmeholdet var dog heller ikke i stærkeste opstilling, men de holdt håbet om en overraskelse i live i 55 minutters konstant forsvarskamp. Så åbnede Thomas Justesen scoringen for Jammerbugt FC.

Bare fem minutter senere øgede Søren Lynge Svendsen til 2-0, og så havde Marstal-Rise ikke mere at komme med. I dommerens overtid slog Patrick Ehlers sejren fast med nordjydernes tredje mål.

Jammerbugt FC håber nu på en kassekamp mod et superligahold i næste runde af DBU Pokalen.

Gå til relaterede emner

Forsiden