AaB kan hægte sig på toptoget eller blive helt smidt af: Følg liveblog og stil spørgsmål
AaB skal forsøge at gøre noget, ingen andre hold har formået i denne sæson, når de lørdag møder Hvidovre på udebane
En tredjeplads med bare tre point til en oprykningsplads eller en sjetteplads med hele ni point til toppen.
To meget forskellige scenarier, som begge er en mulighed for AaB, når dagens udekamp mod Hvidovre IF er færdigspillet.
Københavnerne er sammen med Vejle på de to oprykningspladser og har endnu ikke tabt i denne sæson.
Fem sejre og to uafgjorte har Martin Retovs mandskab hentet i de første syv runder, og vil AaB undgå at blive hægtet af toptoget, efter bare en fjerdedel af sæsonen, skal de som minimum have det ene point med fra Pro Ventilation Arena.
Netop ét point fik AaB i det seneste besøg hos Hvidovre. I november fik nordjyderne vendt 0-2 ved pausen til 2-2 efter scoringer fra Marc Nielsen og Valdemar Møller.
Du kan følge med i, om AaB bliver det første hold i denne sæson, der besejrer Hvidovre i vores liveblog herunder.
Her kan du også stille spørgsmål til Simon Ydesen, der er på Pro Ventilation Arena i Hvidovre. Livebloggen åbner kl.13. Det er en time før kampstart.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.