Kunst

100.000 kroner på spil

Der er brugerne og læserne der bestemmer, hvem der skal have årets nordjyske kulturpris. Sådan indstiller du din kandidat

Det er læserne og brugerne, der i første ende bestemmer, hvem der skal indstilles til prisen. Et godt bud kunne være den finurlige billedkunstner Mogens Otto Nielsen. Han er den eneste nordjyske billedkunstner, der er på finansloven. Altså Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Arkivfoto: Peter Broen
Det er læserne og brugerne, der i første ende bestemmer, hvem der skal indstilles til prisen. Et godt bud kunne være den finurlige billedkunstner Mogens Otto Nielsen. Han er den eneste nordjyske billedkunstner, der er på finansloven. Altså Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret kl. 08:40

NORDJYLLAND: Så er det tid til uddelingen af årets store, nordjyske kulturpris. 22. november skifter 100.000 gode, danske kroner ejer. Giver: NORDJYSKE Medier. Modtager: Et nordjysk kulturinitiativ.

Kulturinitiativ?.
Ja. Rammerne er rimeligt brede. Prismodtageren kan være en person eller en organisation. Prismodtageren kan være udøvende kunstner eller organisator. Og prismodtageren kan findes inden for musik, scenekunst, billedkunst, performance, film eller hvad vi nu har. Igen: Brede rammer.
For god ordens skyld: Prisen gives ikke til cykelstier, byfester eller lignende, blot fordi de hedder noget med kultur. Og prisen gives til professionel kunst.
Hvem der skal have prisen er i første omgang op til læserne og andre brugere af NORDJYSKE. I første omgang vil vi gerne have indstillinger. Jo flere des bedre.

Brugerne indstiller kandidaterne

Brugerne kan indstille på flere måder. Dels kan man her på www.nordjyske.dk finde vej til kulturprisen. Her man dels læse, hvad der bliver skrevet om årets kulturpris, og dels kan man indstille kandidater ved at klikke på følgende link.

Man kan også bare sende en mail til:.

kulturpris@nordjyske.dk.

Og endelig er der mulighed for at indstille kandidater ved at anvende en kupon, der i de næste syv uger løbende bliver trykt i NORDJYSKE Stiftstidende.
Indstillingen starter i dag, og frem til midnat tirsdag 30. oktober kan man foreslå navne.
Søndag 4. november offentliggøres alle de indstillede kandidater.
Tirsdag 6. november mødes kulturprisens nominerings-komité. Og på bedste Oscar-manér bliver der nomineret fem kandidater, og navnene på dem vil blive offentliggjort torsdag 8. november.

Prisfest på Utzon

Mandag 19. november træder så prisjuryen sammen for at kåre den endelig vinder.
Det er en jury bestående af teaterdirektør Morten Kirskov, Aalborg Teater, museumsdirektør Gitte Ørskou, Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg, forlagsdirektør Johannes Riis, Gyldendal, tonekunstneren Tone alias Sofie Nielsen, marketingdirektør Kim Harboe og forhenværende redaktionschef Elsebeth Dissing. Begge sidstnævnte er fra NORDJYSKE Medier.
Og den sidste perle i denne række af fine begivenheder bliver så selve prisfesten på Utzon Center 22. november.
Indstil kandidater til Den NORDJYSKE Kulturpris 2012 på følgende link.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden