100 hunde på eftersøgning
Sommerkonkurrence for hundene i DCH
SÆBY: Danmarks civile Hundeførerforening i Sæby har afviklet den årlige sommerkonkurrence med deltagere fra hele landet.
Over 100 hunde viste deres færdigheder i Professorens plantage, samt på omkringliggende arealer, lånt til lejligheden til afvikling af sporsøg. Foreningen har de seneste år valgt kun at medtage to klasser, fordi det er svært at skaffe sporarealer til de lange spor i A klassen på dette tidspunkt af året.
I år blev A klassen også inviteret, og det blev godt modtaget.
Den lokale DCH forening, der stod for arrangementet, var så ubeskedne at løbe med alle 3 pokaler i C klassen, idet Simone Holdensgaard med dalmatineren Flec opnåede topkarakter 150 point ud af 150 mulige, medens Kim Svendsen og schæferen Max besatte andenpladsen med 144,50 point og Tine Persson med Sommer af racen japansk spids opnåede en tredjeplads med 143,90 point.
I næstbedste klasse opnåede Martin Nielsen fra Hjørring med golden retriever Futte en 1. plads med 192,25 point, andenpladsen gik til Karen Margrethe Balle fra Langå med Aslan, der præsterede 181,20 point, medens Hanne Sten Hansen besatte 3. pladsen med Troja 180,15 point. Fra den arrangerende klub deltog Gitte Larsen med schæferen Argo der opnåede en flot 8. plads med 168,30 point.
I den højeste klasse A gik 1. præmien til Kaj Rasmussen fra Skanderborg med Berta der opnåede 268,05 point, 2. pladsen gik til Dorthe Møller Madsen fra Vesthimmerland med Frida der fik 260,95 point, mens Gitte Gehrt fra Hjørring med Samson indtog 3. pladsen med 257,25 point.
Mange deltagere kombinerer deltagelsen i sommerkonkurrencen med en lille miniferie i Sæby i dagene omkring konkurrencen. Foreningen har derfor indgået aftaler med Hedebo Camping og Sæby Fritidscenter om indkvartering af deltagere.
At der er tale om en aktiv klub, med dygtige hundeførere ses også i de resultater der er opnået ved årets kredskonkurrencer, hvor 3 hundeførere fra Sæby står til udtagelse til DM 2013. I den foreløbige udtagelse besætter to Sæby hundeførere således 1. og 2. pladsen nemlig Tine Persson og Helle Hansen ligesom også Kim Svendsen fra klubben står til udtagelse.
Næste forestående aktivitet er opstart af hvalpehold i august.
Læs mere på www.dch-saeby.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.