110 norske hold med i årets Danske Bank Cup
Hirtshals fik kæmpe rykind i de solrige pinsedage
Sol, sol og mere sol. Grønne fodboldbaner, kolde is, spande med vand, norske penge i kurs 100, pommes frites serveret kvart over otte anden pinsedag om morgenen, kampsedler, straffespark, uduelige dommere, præmier, diskotek, aftensmad med flæskesteg, salat med masser af ananas, kaffe, ostemadder, burgere, slik, brækkede tæer, et kraveben i utakt, krykker, tape, vabler, hudafskrabninger, et par iltre norske trænere, glade vindere, - jo – det var som det plejer at være.I år var de 1894 overnattende deltagere, der fik aftensmad på henholdsvis Ulvkærskolen og Horne Skole. Der var 112 hold, der overnattede heraf 110 fra Norge. Der var 250 kampe med 11-mandshold, der var 90 kampe med 7-mandshold. Der var mere end 250 medhjælpere, der var kampe fra 7.30 – 20.00 og der var masser af tilskuere, forældre, norske parkeringer på alternative pladser og masser af glade spillere. Der er ingen grund til at lave om på noget, der fungerer. Og vinderne af pokaler, præmier, diplomer og ikke mindst medaljer blev: U -17 drenge: Hirtshals, Brusand IL, Hånes IL U – 15 drenge: Ikast 2, Havørn IL, Ikast 1 U – 14 drenge: Søgne FK, IK Start 2, Sandved IL 1 U – 13 drenge:Grorud IL, Austrått IL 1, FK Jerv 2 U - 12 drenge: Grorud IL, Hånes IL 1, Søgne FK 1
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.