140 til årets byløb
Regnvejr kunne ikke holde deltagerne væk fra Fremad Nørhalnes årlige byløb
NØRHALNE: Trods massivt regnvejr lørdag deltog 140 løbere i næsten alle aldre i Fremad Nørhalnes byløb, lørdag 5. september.
Det var femte gang, klubbens multipower-udvalg arrangerede løbet.
- Det er en familiedag for alle på tværs af idrætsgrene og alder, siger Tina Viuff fra udvalget.
Ruterne på tre, fem og 10 kilometer var lagt således, at deltagere løb på de nyanlagte stier i de små skove ved byen, som er den allerede realiserede del af borgerforeningens plan om flere kilometer rekreative stier rundt om Nørhalne.
Dagen blev indledt med kagemand og indvielse af det nyrenoverede klubhus med nye lofter, gulv og møbler. Børneløbet måtte opgives på grund af vejret, men børnene kunne tumle i hoppeborg og oppustelig fodboldbane i hallen.
Vinderen af distancen tre kilometer blev Alberte Bertelsen og Louise Mikaelsen hos kvinderne og Morten Larsen hos mændene. På fem kilometer vandt Pia Hartmann Bertelsen samt Anders Thomsen og Nicolai Viuff. 10 kilometer blev vundet af Kirsten Jensen og Christian Lassen. Af tilmeldte hold løb Herremotion flest kilometer, nemlig 40 fordelt på seks løbere.
Om aftenen mødtes 147 personer til fælles spisning i hallen.-tin
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.