17-årig nikkede skalle på diskotek

Batalje kostede 20-årig mand fra Thisted en brækket næse.

En 17-årig asylansøger, der er tilknyttet Sandholmlejren i København, men lige nu bor på asylcenteret i Hanstolm, er blevet sigtet for vold efter en episode på diskotek Dampmøllen i Thisted. - Vi kender ikke årsagen til skænderiet mellem den 17-årige og en 20 årig lokal Thistedborger, men i hvert fald nikkede den 17-årige den 20-årige en skalle, så den 20-årige brækkede næsen, forklarer vagtchef Lars Even, Midt og Vestjyllands Politi. Førte sig frem Den 17-årige og en af dennes venner fra asylcenteret i Vestervig blev begge anholdt efter bataljen, hvor den 17-åriges ven førte sig en del frem overfor politietjentene, da de anholdt den 17-årige. De to har overnattet i detentionen i Holstebro og vil efter endt afhøring blive løsladt - den ene med en sigtelse for vold over hovedet, den anden med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.