2 x 50 års jubilæum hos Visborg Husflid
Jette Marie Nørgaard Pedersen, Visborg, og Kurt Brix, Hadsund, har begge undervist på Visborg Husflid i 50 år.
Jette Marie startede allerede som 14-årig på aftenskole i Visborg Husflid, hvor fru Østergaard underviste i porcelænsmaling.
Jette Marie var kun 20 år, da hun selv begyndte at undervise efter et kursus på Husflidshøjskolen i Kerteminde og Ravstedhus i Sønderjylland.
I 1982 blev Jette Marie uddannet fra håndarbejdsseminariet i Aalborg, desuden har hun været på kurser hos Anla Glas i Silkeborg.
Jette Marie har undervist på Hadsund Ungdomsskole, på sommerskole for børn med glaskunst, og i dag kører hun aftenhold samt weekendkurser, hvor især glaskunst er populær, og Jette Marie løber aldrig tør for ideer, og hun vil gerne fortsætte med at undervis et par år endnu.
Kurt startede som elev på Visborg Husflid i 1963.
I 1966 var han på kursus på Husflidshøjskolen i Kerteminde og i Visborg Husflid begyndte han at undervise i sløjd og senere i trædrejning.
På det tidspunkt fandtes der kun håndværktøj på husflidsgården, men når nogle arbejder krævede maskinkraft var tømrermester Erik Olesen i Visborg altid klar til at hjælpe.
Kurt havde de første mange år aftenhold 4 gange om ugen og han har undervist rigtig mange børn i træsløjd gennem årene.
I dag har Kurt 2 aftenhold samt et pensionisthold en eftermiddag om ugen, og en ting der hører med på kurserne er også det sociale samvær.
Kurt har været på flere drejeseminarier, hvor der bl.a. blev undervist af en udenlandsk lærer, og han har været på mange kurser rundt omkring i Nordjylland.
Visborg Husflid skal nu have en ny underviser til de 2 aftenhold, for Kurt stopper med dem, men måske fortsætter han med pensionistholdet.
Jette Marie og Kurts jubilæum fejres lørdag 8. april kl. 11:00 med reception i Visborg Husflid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.