Retssag

23-årig lagde fotos op på pornografisk hjemmeside

Fotos af kvinder skulle manipuleres, så de fremstod pornografiske

Den 23-årige lagde fotos af tre kvinder op på en webside med sex-indhold. Modelfoto: Colourbox

Den 23-årige lagde fotos af tre kvinder op på en webside med sex-indhold. Modelfoto: Colourbox

AALBORG:En 23-årig nordjysk mand lagde fotos af tre unge kvinder ud på en hjemmeside og bad om, at billederne blev manipuleret, så de fremstod pornografiske.

De digitale sex-krænkelser blev afsløret, og tirsdag blev den unge mand fundet skyldig ved Retten i Aalborg. Retten bestemte, at han skal mentalundersøges for at finde ud af, om han er egnet til at modtage sexologisk behandling.

I retten tilstod den 23-årige mand, at han uden tilladelse havde lagt fotos af tre kvinder op på en hjemmeside med seksuelt indhold. Her havde han bedt andre om at manipulere fotos af de tre kvinder, så billederne fremstod pornografiske.

Fotos af kvinderne havde den 23-årige fundet på Facebook og Instagram. To af kvinderne kendte han fra skole og gymnasium, men han havde ikke haft noget forhold til kvinderne, oplyser anklager Bjørn Fogh fra Nordjyllands Politi.

En af kvinderne var af andre blevet gjort opmærksom på, at hendes foto var blevet lagt op på den særlige hjemmeside med seksuelt indhold. Hun meldte den digitale krænkelse til politiet, og det førte til, at den 23-årige blev sigtet i sagen.

Han havde ikke selv sexmanipuleret billeder af kvinderne, og i retten beklagede han, hvad der var sket.

Retten fandt ham skyldig i blufærdighedskrænkelser og fastslog altså, at han nu mentalundersøges med henblik på sexologisk behandling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst