Røveriforsøg

23-årig skræmte tre overfaldsmænd væk med knytnæveslag

Tre mænd har lørdag nat overfaldet en 23-årig mand og bedt om hans pung og mobil.

Overfaldet skulle være sket klokken 00.30 lørdag nat.
Overfaldet skulle være sket klokken 00.30 lørdag nat.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:45

AALBORG: En 23-årig mand fra Aalborg fik slået sig ud af et voldeligt røveriforsøg i Aalborg lørdag nat.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

- Tre mænd antastede den forurettede med slag i ansigtet og ville have hans telefon og pung. Han slog tilbage og ramte den ene flere gange i ansigtet, så de løb væk, siger Jesper Sørensen.

Overfaldet skal være sket omkring klokken 00.30 på Strandvejen under Limfjordsbroen.

Efter at overfaldsmændene stak af, tog den 23-årige kontakt til en patruljevogn på Jomfru Ane Gade klokken 01.15.

Den 23-årige har beskrevet de tre mænd som 20-25-årige og med arabisk udseende.

To af personerne skulle være mellem 180-185 centimeter høje, mens den sidste beskrives som værende være knap to meter høj.

De bar mørkt tøj og sorte hættetrøjer og talte et ikke-dansk sprog.

Den ene skal derudover have friske skader i ansigtet som følge af den 23-åriges slag.

Overfaldet minder om to andre overfald, som fandt sted i henholdsvis Nørresundby og i den sydvestlige del af Aalborg først i marts måned. Også her blev unge mænd overfaldet af en gruppe yngre mænd, som tvang ofrene til at udlevere tegnebog og mobiltelefon - og i den enes tilfælde også en sportstaske.

Hvorvidt overfaldet natten til søndag kan sammenkobles med de øvrige overfald, er endnu for tidligt at sige.

- Men det er da noget, vi har fokus på, siger vagtchef Karsten Højrup søndag morgen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden