25 års jubilæum på Værestedet Orkideen

Peter Hansen har været med de fleste år

Peter Hansen er en af dem, der tit besøger værestedet Orkideen.
Peter Hansen er en af dem, der tit besøger værestedet Orkideen.

Værestedet Orkideen er et socialpsykiatrisk aktivitets og samværstilbud, som nu har eksisteret i 25 år. Det fejres med en fødselsdagsfest den 4. april fra kl. 14. for nuværende og tidligere brugere, ansatte og samarbejdspartnere, men også borgmester Mogens Gade kommer forbi.

I1990 érne begyndte man i de fem Jammerbugt Kommuner at uddannet psykiatrikoordinatorer og ansatte efterfølgende en leder for socialpsykiatrien, der forestod etableringen af de første væresteder. I Fjerritslev havde man før opstarten af Orkideen haft en en Sind-klub - et værested for sindslidende - og gruppen bag denne var medinitiativtager ved etableringen af værestedet Orkidéen, ligesom brugere her fra fulgte med. Man var heldige med, at forstanderboligen fra det tidligere amtsplejehjem var en mulighed til etablering af værestedet, og det har det så været siden - med god succes og mange brugere.

I dag rummer værestedet også kontor for de øvrige socialpsykiatriansatte i Fjerritslev området, og det er bygget om og udvidet flere gange til den nuværende bruger- og handicapvenlige udformning.

De nuværende brugere er mellem 19 og 72 har forskellige udfordringer, men brugerne trives i hinandens selskab, er meget rummelige, og er gode til at tage hånd om hinanden, beretter personalet og fortsætter.

- Vi har dagligt morgenmad og frokost på programmet, masser af socialt samvær og hygge. Der er også forskellige gruppeaktiviteter i løbet af ugen/måneden som livsstilsgruppe, It-cafe, gå-gruppe, bryd-ensomheden, træværksted, banko og cirkel-træning.

Peter Hansen har været bruger næsten fra Orkideens opstart og han fortæller:

- Jeg kan komme altid komme forbi og er altid velkommen. Det hjælper mig, hvis jeg har en dårlig dag og mine tanker bliver for tunge, så kan jeg komme og få en snak med personalet eller andre brugere og få tankerne over på noget andet. Jeg tror også, at det er medvirkende til, at forebygge en del indlæggelser på psykiatrisk sygehus. Vi lærer hinanden at kende, og nogle af os, der har mødt hinanden på Orkideen, ses efterhånden også privat. Jeg kommer på værestedet 2 - 3 gange og ugen, og hvis ikke værestedet var her, ville jeg sidde alene i min lejlighed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden