27-årig sigtes for at forulempe skolebørn
Ung mand mistænkes for blufærdighedskrænkelser af børn og unge i Jetsmark
Opdateret kl. 15:36
JAMMERBUGT: Politiet mener nu at have fundet den mand, der har forulempet en 9-årig og en 14-årig pige samt muligvis flere andre børn og unge fra Skolecenter Jetsmark.
På baggrund af telefonsamtaler havde politiet tidligere vurderet manden til at være 50-60 år. Det har vist sig ikke at være tilfældet.
En 27-årig mand er nu sigtet i sagen. Han opholder sig på en lukket institution uden for Nordjylland, og han fik via Facebook fik kontakt til de forulempede under dæknavnet ”Ditte Jensen”, ifølge politiet.
På den måde fik han lokket telefonnumre ud af dem og kontaktede dem via sms og mms og ringede også til dem med blufærdighedskrænkende beskeder, ifølge sigtelsen.
Politiet har ransaget den 27-åriges bopæl, hvor de har fundet mobiltelefon samt flere sim-kort, som politiet mener har forbindelse til sagen.
Den 27-årige er domsanbragt på en institution for sædelighedsforbrydelser. Han har vidtgående psykiske handicaps og er endnu ikke blevet afhørt.
Sagen er overgivet til den politikreds, hvor den 27-årige bor. Han bliver sigtet for blufærdighedskrænkelse, oplyser Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.